I oversigten over muligheder for varme i Helsingør Kommune er der taget udgangspunkt i, at der etableres en fælles luft-til-vand varmepumpe. Der er ikke i screeningen taget højde for, hvor varmecentralen med varmepumpen kan placeres.

Hvis din adresse er markeret med mulighed for et mindre energifællesskab, er det fordi din bygning ligger så tæt på nabobygningerne, at det i screeningen vurderes, at det bedst kan svare sig for dig og dine naboer at lave en fælles varmeløsning.

Der er i screeningen sat et minimum på fem bygninger, for at et fællesskab giver mening. Man kan også gå sammen færre end fem varmebrugere om en fælles varmeløsning, men fordele ved at være flere kræver, at man har et forbrug af en vis størrelse, samt en forbrugergruppe af et vist antal.

Screeningen har ikke sat en øvre grænse for antallet af brugere eller størrelsen på varmeforbruget i de mindre energifællesskaber. Afgrænsningerne af fællesskaberne er tegnet efter, hvor der bliver for langt til den næste bygning. Investeringen i stikledningen imellem bygningerne skal være lavere end det, som tjenes ved at være mange om varmen. Derfor må afstanden imellem varmeforbrugerne ikke blive for stor.

Det er en god ide at starte med at undersøge dine muligheder på oversigtskortet.

Oversigtskort over muligheder for varme i Helsingør Kommune 

På oversigtskortet er det markeret om et område, som egner sig til et mindre energifællesskab, har et beregnet forbrug, der kræver en varmeproduktion med effekt på over eller under 250kW. Det er et vigtigt tal, da alle varmeforsyninger, som producerer varme med en effekt på over 250kW, hører under varmeforsyningsloven.

Hvis du gerne vil starte et mindre energifællesskab i dit område, skal du og dine naboer være opmærksomme på, at hvis jeres fællesskabs samlede varmeforbrug kræver en varmeproduktionseffekt på over 250kW, er der en række lovkrav, som I skal overholde. Først og fremmest skal jeres varmeforsyning projektgodkendes af Helsingør Kommune.

Det er mere simpelt at starte et mindre energifællesskab om en varmeproduktion med effekt på under 250kW. Her skal I i fællesskabet selv blive enige om, hvordan I vil gøre, og der er ikke krav til kommunale tilladelser i forbindelse med selve varmeforsyningen.

Oversigtskort over muligheder for varme i Helsingør Kommune

Ud over projektgodkendelsen, som er relevant i fællesskaber med et varmeforbrug større end 250kWh, er der forskellige forhold, du og dine naboer skal være opmærksomme på, når I gerne vil etablere et energifællesskab.

Tilladelser til ledningsnettet

Hvis jeres varmeledninger skal graves ned på steder, som er ejet af andre end medlemmer af fællesskabet fx på offentlige veje eller områder eller på anden person eller virksomheds ejendom, skal I have tilladelse. Afhængigt af hvis ejendom, I skal grave på, skal I søge tilladelse hos enten Helsingør Kommune eller den relevante privat person eller virksomhed.

Både når I skal grave ned på egne og på andres grunde, kan det være en god ide at få juridisk rådgivning, så alle er enige om, hvordan arbejdet skal udføres og hvem, der er ansvarlige for hvad.

Tilladelser til varmeproduktionen

Afhængigt af hvor og hvordan I etablerer varmeproduktionen, kan selve varmeproduktionen også kræve en tilladelse. Hvis jeres varmeproduktion skal stå i en ny bygning, eller hvis I skal etablere jordvarme, er der behov for tilladelser.

Vær altid opmærksom på byggeloven og bygningsreglementet. Og indberet altid ændringer i BBR.

Kontakt gerne Klimasekretariatet i Helsingør Kommune for mere viden om tilladelser til jeres energifællesskab.

Hvis der i dit område er mulighed for et mindre energifællesskab, kan det være en god ide at starte med at snakke med dine naboer. Er I flere, som synes ideen er interessant, kan I starte med at indkalde alle i området til et uforpligtende fællesmøde. Her kan I finde ud af, om I alle er interesserede.

Hvis I til mødet bliver enige om, at I gerne vil vide mere om, hvordan et mindre energifællesskab i jeres område kan se ud og fungere, er det en god ide at lave en arbejdsgruppe med de af jer, som har tid og lyst.

Tag gerne fat i Helsingør Kommune tidligt i processen. Vi vil gerne hjælpe jer i gang med fx afholdelse af møder eller at skaffe viden.

Kontakt Klimasekretariatet.

Når I har organiseret jer, er der fire vigtige dele at energifællesskabet, som skal afklares: det praktiske, det tekniske, det økonomiske og det juridiske.

Fire vigtige dele af fællesskabet

Når I skal se på det praktiske, handler det først og fremmest om muligheder for etablering af varmen. I bør fx overveje:

1. Har I et fællesareal, I kan bruge til placering af varmecentralen? Hvem (af jer) skal stå for etableringen? Hvem skal stå for driften af varmecentralen og vedligeholdelsen af systemet?
2. Når I skal se på det tekniske, er det vigtigt, at I får fagfolk ud og kigge på jeres muligheder. Her skal kigges på bygningernes nuværende varmesystemer og regnes på, hvor stor eksempelvis en varmepumpe I skal bruge.
3. Det økonomiske handler om, at I i fællesskabet skal beslutte, hvad varmeløsningen må koste, både i investering og i drift, og hvordan I betaler.
4. Det juridiske handler om ejerforhold, medbestemmelse og ansvar. Det er vigtigt, at I tidligt i forløbet får lavet nogle regler for, hvordan jeres fællesskab skal fungere. Her kan det være en god ide at få juridisk rådgivning.

Er I allerede i gang?

Måske har I i jeres område allerede en beboer- eller ejerforening, så kan du foreslå i foreningen, at I kigger på de praktiske, tekniske, økonomiske og juridiske dele af et energifællesskab.

Måske har I allerede fællesvarme i dit område, men ønsker måske at skifte varmekilde fra eksempelvis gas til el. Så er det mest det tekniske, praktiske og økonomiske, I skal finde løsninger på i energifællesskabet.

• Skal du skifte varmetype? - Energistyrelsen (sparenergi.dk)
• Kontakt Energistyrelsens rådgivningstjeneste for private
• For mere om varmefællesskaber med forbrug over 250kWh
• Læs mere om varmeforsyningsloven