Cykelture

Frisk luft i lungerne og vind til håret.

Velkommen til et af landets bedste områder, hvis du kan lide at cykle - hvad enten du er til hyggelige cykelture med familien langs vandet eller hård mountainbike-kørsel på de små stier i skovene. 

Cykling er oven i købet en sund og CO2-neutral transportform, og når vi cykler, får vi færre biler i byen og mere plads til ophold, leg og bevægelse.

Få styr på ruterne med et cykelkort

Helsingør cykel- og vandrekort 2023
Få et overblik over gode cykel- og vandreruter i Helsingør og omegn.


To lande - en destination
I et samarbejde mellem Helsingør og Helsingborg har hver by udviklet fire cykleruter med 100 tips om oplevelser og steder, du kan besøge:

To ruter for børnefamilien, to ruter for den naturintresserede, to ruter for den kulturinteresserede og to ruter for den erfarne cyklist, der vil udfordres på distancen eller med et vanskeligt terræn.


Helsingør/Helsingborg-kortet
Kom på cykeleventyr på begge sider af sundet eller få et overblik over de gode cykelforbindelser. Husk at du kan tage cyklen gratis med på Sundbusserne og Scandlines-færgerne.


Nordkystruten
Se, hvordan du kan komme hele vejen fra Helsingør til Hundested.
(Download English version)


Natur-/Kulturstien - fra Hammermøllen til Flynderupgård
En cykeltur på ca. 15 km, som bringer dig forbi et væld af smukke og forskelligartede seværdigheder. Du kan også vandre - og dele turen op i mindre bidder.

På cykeltur - bogstavelig talt

Vores biblioteker har bedt lokale forfattere udpege deres yndlingssteder i kommunen.
Det er der kommet to cykelruter ud af:

Se Helsingør nord fra din cykel

Se Helsingør syd fra din cykel

Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: po@helsingor.dk