Borgerrettede politikker

Byrådet har den 5. maj 2022 vedtaget en ny arkitekturpolitik for Helsingør Kommune. Den sætter rammen for, hvordan vi i Helsingør Kommune vil arbejde med at varetage og udvikle kommunens arkitektoniske kvaliteter. Politikken skal i praksis fungere som et dialogredskab til brug mellem byggeriets og byudviklingens parter.

Arkitekturpolitikken og dens brug i praksis evalueres i 2024. Har du spørgsmål eller input til politikken, som vi skal have med i evalueringen, så kontakt:

Helsingør BYLAB

Sct. Anna Gade 5C
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 28 28
Mail: bylab@helsingor.dk

Læs dagsordenspunktet for vedtagelse

Læs arkitekturpolitikken

Arkitekturpolitikkens formål og indhold

Arkitekturpolitikken er målrettet alle aktører, der ønsker at bygge eller projektudvikle i Helsingør Kommune - private såvel som offentlige bygherrer, projektudviklere og planlæggere. Politikkens pejlemærker skal danne afsæt for lokalplaner, bygninger og bebyggelser, gader og pladser, parkering og anlæg i byerne, langs kysterne og i det åbne land.

Politikken har til formål at:

• Fungere som politisk vedtaget grundlag for byudviklingen
• Signalere til byggeriets aktører, at Helsingør Kommune lægger vægt på kvaliteten af det fysiske miljø
• Redegøre for, hvilke eksisterende kvaliteter, sammenhænge og udviklingsprincipper der lægges vægt på i Helsingør Kommune
• Være et redskab til forventningsafstemning og kvalitetssikring på tværs af organisationen og i dialogen mellem kommunen og eksterne bygherrer.

1.1. Arkitekturpolitiske pejlemærker

Omdrejningspunktet for politikken er seks arkitekturpolitiske pejlemærker for byudviklingen, som skal medvirke til at bevare, udvikle og styrke kommunens fysiske rammer samt at øge opmærksomheden omkring kommunens arkitektoniske kvaliteter.

Pejlemærkerne kan forstås som en tjekliste, der sikrer at man kommer omkring de spørgsmål, som er væsentlige for kommunen i forbindelse med byudviklingen. I dialogen mellem bygherre og kommunen samt i den politiske behandling af byudviklingen vil vi derfor også tage konkret udgangspunkt i pejlemærkerne:

1. Vi værner om kulturarven – fra helhed til detalje
2. Vi tager afsæt i stedet
3. Vi sikrer samspil med landskabet og naturen
4. Vi skaber bebyggelser og byrum af høj kvalitet, som understøtter byliv og fællesskaber
5. Vi udvikler bæredygtigt
6. Vi har fokus på inddragelse og dialog. 

1.2. Geografiske særkender

Arkitekturpolitikken beskriver desuden kommunens overordnede geografiske særkender i tre hovedområder; Kystbyerne, Helsingør by og Landområdet. Afsnittet rummer en analyse af områdernes særlige karakteristika og kvaliteter, som kommunen ønsker at værne om og er tænkt som et supplement til pejlemærkerne.  

1.3. Bæredygtig arkitektur

Det beskrives i særskilt tema, hvordan vi i Helsingør Kommune vil arbejde for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i byudviklingen. Afsnittet har direkte relation til kommunens Bæredygtighedsværktøj, som skal medvirke til at understøtte pejlemærke 5.”Vi bygger bæredygtigt”. 

1.4. Tjekliste og krav til bygherrer

Med arkitekturpolitikken ønsker Byrådet mere fokus på kvalitet i byudviklingen og debat om den fysiske udvikling af kommunen. Igangsættelse af lokalplaner, større byggerier og byudviklingsprojekter skal derfor ledsages af projektbeskrivelser og visualiseringer.

Som udgangspunkt skal følgende materiale foreligge ved igangsættelse af projektet eller planen: 

• Fyldestgørende beskrivelse af projektet og dets anvendelse
• Situationsplan med placering om omfang af byg­geri/anlæg og funktioner
• Foreløbig visualisering af projektet
• Ved større byudviklingsprojekter skal endelige plan­forslag ledsages af en bebyggelsesplan i 3D
• Ved lokalplaner skal foretages en bæredygtighedsscreening. 

1.5. Arkitekturråd

Som et supplement til Arkitekturpolitikken, har Byrådet i perioden 2022-23 nedsat et Arkitekturråd, som skal rådgive administration og politikere i sager af særlig betydning for kommunens fysiske udvikling.

Rådet skal, med bred, aktuel og uvildig faglig erfaring samt helhedstænkning og et strategisk blik, bidrage til at styrke den byudviklingsmæssige og arkitektoniske kvalitet i en bæredygtig udvikling af Helsingør Kommune.

Link til arkitekturrådet

Byrådet vedtog i august 2019 Helsingør Kommunes Bosætnings- og boligpolitik.

Politikken skal give klarhed for kommunens nuværende og kommende borgere om, hvad vi betragter som vigtige elementer og kvaliteter i en god by- og boligudvikling, og hvordan vi ønsker at understøtte bosætningen.

Læs Bosætnings- og boligpolitikken

Bosætnings- og boligpolitikken skal sikre:

• Variation i boligtyper og -størrelser, både i eksisterende og fremtidigt byggeri.
• Attraktive boliger til de målgrupper vi gerne vil tiltrække og fastholde.
• At omdannelsesområder i byerne udnyttes bedst muligt og skaber byliv.
• At de forskellige lokalområders eksisterende kvaliteter fremhæves og udvikles.

Læs mere om byudviklingen i Helsingør Kommune 

Der stilles i dag andre krav til den offentlige service end tidligere. Brugerne vil vide, hvad de kan forvente af det offentlige, og de vil være med til at prioritere.

Brugerne kan bidrage med erfaringer og viden om, hvordan det er at modtage en offentlig ydelse. Hvad der virker, og hvad der ikke virker, samt hvad der er behov for.

Formålet med brugerinddragelse er at anvende brugernes oplevelser og vurderinger til at udvikle ydelsernes indhold og kvalitet for at sikre, at ydelserne tilrettelægges bedst muligt efter brugernes behov - inden for de politiske og økonomiske rammer.

Læs Politik om brugerinddragelse

Den økonomiske politik for Helsingør Kommune er styrende for, hvordan kommunen får en sund og stærk økonomi. Den økonomiske politik fastlægger målsætninger for, hvor vi ønsker at kommunens økonomi skal bevæge sig hen og rammerne for, hvordan målsætningerne operationaliseres. Under den økonomisk politik ligger de økonomiske styringsprincipper, som beskriver, hvordan denne politik implementeres samt virker på kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Den økonomiske politik fastlægger en række ambitiøse og realistiske målsætninger for kommunens økonomi. Målet er, at kommunen har en robust økonomi som giver rum til at kunne nedbringe gæld og have et anlægsbudget, der muliggør at kommunens ejendomme og infrastruktur ikke forfalder, men bevarer sin værdi. Desuden ønskes det, at budgettet holdes inden for de givne rammer, som årligt aftales mellem staten og kommunerne.

Målsætninger:

1. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på 200 mio. kr.
2. Størrelsen af skattekilderne skal understøtte en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.
3. Langfristede gæld nedbringes til 380 mio. kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2025 (uden den midlertidige indefrysningsordning/I-lån).
4. Servicedriftsrammen udmeldt af KL overholdes i budget og regnskab,
5. Anlægsrammen i budget svarer maksimalt til det af KL udmeldte niveau samlet set over budgetperiode.

Målsætningerne udmønter sig i rammerne:

Rammerne:

En robust økonomi kræver fokus på udviklingen i indtægter og udgifter.

1. Der skal sikres en befolkningstilvækst/-tilflytning, som giver flere indtægter til kommunen ud over pris- og lønfremskrivningen.
2. Der skal som udgangspunkt årligt tilvejebringes et råderum på 1,5 pct. af servicedriften, via effektiviseringer, omlægninger og besparelser.

Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen skal være på 200 mio. kr.

3. Den gennemsnitlige kassebeholdning må ikke afvige med mere end 50 mio. kr.
4. Der gives ikke tillægsbevillinger på servicedriften som finansieres af kassebeholdningen.
5. Overførsler på driften mellem årene forudsættes at være neutrale for kassen.
6. Midtvejsregulering indarbejdes og kan give finansiering til tillægsbevillinger, men kan også medføre budgetreduktioner på såvel servicedrift som overførselsområdet.

Skatten understøtter en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.

7. Skattekilderne holdes så lave som muligt for at styrke kommunens konkurrenceevne og opfylde bosætningsmålet i Helsingør Kommunes vision.
8. Økonomiaftalen omkring skat skal overholdes.

Den langfristede gæld nedbringes til 380 mio.kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2025.

9. Der optages 10 årige lån og mindst 25 pct. af langfristet gæld skal være fastforrentet.

Servicedriftsrammen overholdes i budget og regnskab, og anlægsrammen i budget.

10. Der budgetteres med en servicedriftspulje på 1 pct. af servicedriftsbudgettet.
11. Tillægsbevillinger i budgetåret finansieres inden for eget budgetområde, alternativt fagudvalgets område.
12. Servicedrifts­buffer­puljen kan bringes i spil til at give tillægsbevillinger på servicedriften, der kan maximalt reserveres halvdelen af puljen i første halvdel af året. Puljen udmøntes i 4. kvartal.

Helsingør Kommune skal sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med udgangspunkt i kommunens styrker og placering i Greater Copenhagen.

Helsingør Kommune vil gerne fremstå som et attraktivt sted at drive virksomhed. Det kan kun ske gennem tæt dialog med det lokale erhvervsliv.

Med Erhvervs- og Vækstpolitikken sætter Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske område. Politikken er blevet til i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Læs Erhvervs- og Vækstpolitikken

For at realisere Erhvervs- og Vækstpolitikken bliver der hvert år udarbejdet en handleplan.

Frivillighedspolitikken skal understøtte, at flere borgere bliver aktive i foreningslivet, etablerer nye fællesskaber eller får lyst til at engagere sig i lokalsamfundet på anden vis. Det er Byrådets intention, at der i Helsingør Kommune skal være god grobund for borgerdrevne initiativer. Initiativer, der udspringer af borgernes engagement og motivation, er nødvendige for at sikre levende byer og landsbymiljøer i Helsingør Kommune. 

Læs Frivillighedspolitikken

Mennesker med handicap lever et selvstændigt, aktivt og engageret liv. Det stiller krav om en fremadrettet og sammenhængende politik for, hvordan kommunen skal tilrettelægge og udvikle sine aktiviteter og tilbud til gavn for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Handicappolitikkens formål er at skabe rammer for et dynamisk og forpligtende samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, handicapråd, medarbejdere og politikere i Helsingør Kommune med henblik på at sikre lige muligheder for alle borgere.

Læs Handicappolitikken

Helsingør Kommune ønsker med idræts- og fritidspolitikken at skabe grundlag for, at alle borgere kan have et aktivt og alsidigt fritidsliv med attraktive og unikke muligheder, der er kendetegnet af kvalitet, fordybelse, bevægelse, talentudvikling, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab.

Læs Idræts- og fritidspolitikken

Helsingør Kommunes Plan for klima og bæredygtighed 2020-2030 understøtter visionen om en bæredygtig kommune, hvor vi sammen skaber rammerne for et godt liv og samtidig nedbringer CO₂-udledningen til 1,7 tons pr. borger pr. år i 2030 og opnår CO₂-neutralitet i 2045. Danmarks nationale mål er at være CO₂-neutral i 2050.

Læs Plan for Klima og Bæredygtighed 2020-2030

Helsingørs nye kulturpolitik hedder ”Kultur, der gør en forskel”. Bag overskriften gemmer sig troen på, at kulturen både har værdi i sig selv og samtidig kan gøre en forskel for vigtige og komplekse udfordringer i tiden. Politikken er blevet til med bred inddragelse af borgere og aktører på tværs af kulturlandskabet og udpeger seks strategiske indsatsområder for kulturindsatsen de kommende år:

1. Stærke fællesskaber, store oplevelser, trivsel og sundhed
2. Børn og unge – leg, dannelse og talent
3. Erhverv, beskæftigelse, bosætning og internationalt udsyn
4. Hverdagskultur og byliv
5. Bæredygtig udvikling
6. Udvikling og eksperimenter.

Læs Kulturpolitikken

Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering, religion og etnisk oprindelse.

Det betyder, at der aktivt skal arbejdes for, at alle medarbejdere i Helsingør Kommune sikres lige vilkår, rettigheder og muligheder. I arbejdet med ligestilling skal der dog tages hensyn til de betingelser og muligheder, der er på den enkelte arbejdsplads.

Læs Helsingør Kommunes ligestillingspolitik

Medborgerskabspolitikken henvender sig til alle borgere i Helsingør Kommune. Politikken henvender sig desuden til en vifte af mulige aktører, fx foreninger og frivillige, virksomheder, boligområder og skolebestyrelser.

Formålet med medborgerskabspolitikken er at fremme en udvikling, hvor kommunen i højere grad opfattes som et fællesskab - og hvor flere borgere aktivt bidrager til udviklingen af lokalsamfundet.

Medborgerskabspolitikken understøtter dermed den del af visionen, der handler om kommunen som et fællesskab: Helsingør Kommune vil være kendt som kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet.

Læs Medborgerskabspolitikken

Helsingør Kommune vil være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker sammen.

Sådan lyder visionen for Helsingør Kommune. Kommunen skal ikke skabe rammerne for borgerne, men sammen med borgerne. Borgerinddragelse er derfor et vigtigt omdrejningspunkt for at realisere visionen og styrke det repræsentative demokrati.

Politikken sætter retning for, hvordan Helsingør Kommune ønsker at inddrage borgerne i kommunens udvikling. Politikken giver ikke et svar på i hvilke konkrete situationer, der skal være borgerinddragelse. I stedet er politikkens formål at sikre, at der løbende tages stilling til inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger og andre interesserede, når beslutninger skal blive til virkelighed.

I samme ånd er denne politik for borgerinddragelse også i høj grad blevet formuleret af borgere i et såkaldt §17 stk. 4 udvalg. Det vil sige et midlertidigt udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen, hvor ønsket har været at inddrage borgere med interesse og viden om borgerinddragelse.

Læs Politik for borgerinddragelse

Læs Metode- og idekatalog for Politik for borgerinddragelse

Politik for et værdigt ældreliv sætter en fælles retning for Helsingør Kommunes samlede indsats på ældreområdet de kommende år. De tre overordnede værdier; Livskvalitet, Tidlig indsats og Respekt er udgangspunktet for samarbejdet mellem ældre borgere og Helsingør Kommune.

Politikken består af fem målsætninger er:

1. Mestring af eget hverdagsliv.
2. Indflydelse og valgfrihed.
3. Sammenhæng og tydelig kommunikation.
4. Medinddragelse og samarbejde med pårørende.
5. Samarbejde med frivillige aktører.

Læs politik for et værdigt ældreliv

Flere og flere mennesker får psykiske udfordringer, og presset stiger på de tilbud og systemer, som skal hjælpe os. Helsingør Kommune ønsker med denne Psykiatripolitik og -handleplan at sætte en fælles retning for hele kommunens indsats og samarbejde omkring børn, unge, voksne og ældre, som rammes af psykisk mistrivsel og sygdom. 

Psykiatripolitik og -handleplan

Læs om de regler, der gælder for erhvervsdrivendes opsætning af skiltning i Helsingør Kommune. Reglerne er baseret på mange års erfaringer med skiltesager og danner grundlag for Helsingør Kommunes daglige administration af skiltesager.

Erhvervsdrivende, som vil opsætte ny skiltning, skal ifølge Byggeloven altid søge Helsingør Kommune om tilladelse. 

Læs regler for skiltning

Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik skal bidrage til at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne og sikre livslang læring for børn, unge og voksne.

Målet er, at alle børn og unge skal være i trivsel, sikres lige muligheder og være inkluderede.

Læs Børne- og Ungepolitik 0-18 år

Helsingør Kommunes Skole- og Fritidspolitik sætter retning for den faglige udvikling på kommunens skoler og i SFO og klub. Politikken tydeliggør områdets børnesyn.

Læs Skole- og Fritidspolitik

Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere med særligt fokus på borgere med særlige behov og borgere med kronisk sygdom.

Formålet med en kommunal sundhedspolitik er at skabe rammer for, at alle borgere har lige mulighed for en sund levevis. Det betyder, at kommunen skal etablere tilbud, som fremmer sundhed og forebygger sygdomme.

Sundhedspolitikken er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes vision vedrørende en tidlig indsats. Der er lagt vægt på at øge forebyggende og tidlige indsatser, der understøtter borgerens muligheder for at være aktiv, selvhjulpen og tage ansvar for egen sundhed.

Læs Sundhedspolitikken

Turismepolitik 2020-2025

Turismepolitikken blev vedtaget af Byrådet i november 2019. Den nye turismepolitik skal sikre en bæredygtig turismeudvikling i kommunen og sørge for, at udviklingen sker i samspil med, og med respekt for, vores lokalmiljøer og kultur.

Turismepolitikken supplerer Kulturpolitikken og Erhvervs- og Vækstpolitikken som kommunens strategiske udgangspunkt for turismeindsatsen.

Læs hele turismepolitikken i PDF-udgave

Turismen i Helsingør Kommune fylder relativt meget, og årligt benyttes fx Kulturhavn Kronborg af ca. 2 mio. besøgende årligt.

Turismepolitikken sikrer en bæredygtig turismeudvikling de kommende år

Potentialet i turismen i Helsingør Kommune er langt fra indfriet. Turismen i Helsingør Kommune fylder relativt meget, og årligt benyttes fx Kulturhavn Kronborg af ca. 2 mio. besøgende årligt. Dertil kommer alle de gæster, der tager til Hornbæk eller en tur ud i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Tilsammen bruger de mange turister ca. 1,9 mia. kr. i Helsingør Kommune.

De mange besøgende udefra har derfor stor betydning for kommunens museer, hoteller, detailhandel, restauranter, cafeer og spillesteder, hvor der årligt er ca. 2.000 beskæftiget inden for turismen.

Helsingør Kommune har, på trods af de flotte tal, en ambitiøs strategi for området, hvor målet er en fortsat vækst og endnu flere besøgende. Dette skal bl.a. nås gennem udviklingen af et attraktivt oplevelsesprogram med rødder i vores fælles kulturhistorie.

Udbuds- og Indkøbspolitikken opstiller de overordnede rammer for indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver samt for leasingaftaler i Helsingør Kommune.

Politikken gælder for samtlige udbud og indkøb, og alle kommunens centre og institutioner er forpligtet til at leve op til og rette sig efter Udbuds- og Indkøbspolitikken.

Læs Udbuds- og Indkøbspolitik

Læs Helsingør Kommunes Veteranpolitik