Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run

Tag gerne flag med eller en krone på hovedet, når du skal ud og heppe :)
Vi har fyldt byen med musik, mad, fællesskab og oplevelser for hele familien. Uanset om du er løber, hepper eller bare vil mærke stemningen, så er der masser at opleve fra morgen til aften.
Eventzonen åbner kl. 11.00
Midt i byen på Axeltorv finder du Royal Runs pulserende eventzone med mad, drikke, storskærm og direkte TV2-dækning af løbene. Dagen igennem kan du nyde musik og underholdning for enhver smag:
• Kl. 11.30–12.00: Benjamin Rosenbohm Trio
• Kl. 12.30–13.00: Kronborg Brass
• Kl. 13.30–14.00: Benjamin Rosenbohm Trio
• Kl. 14.30–15.00: Kronborg Brass
• Kl. 16.00–20.00: DJ Ryberg
Musikzone kl. 11.00–20.00
Velkommen til Helsingør! Stationspladsen danner rammen om en levende musikzone, hvor Helsingør Ungdomsskole leverer musikalske indslag og god stemning dagen igennem.
Familiezone kl. 11.00–19.30
Tag familien med til Nordhavn, hvor der er aktiviteter og leg for både små og store:
• Legeland for de 2–10-årige, mød Snekkersten IF som passer legelandet hele dagen
• Street fodbold, kom og spil - Snekkersten IF hjælper dig godt i gang
• Prinsessedans & prinsedans med Beats by Bircow (kl. 13.00-15.00)
• Prøv de sjove og underholdende kuglebaner fra Danmarks Tekniske Museum (kl. 10.00-16.00)
• Børneaktiviteter med Øresundsakvariet, vandkikkerter og fiskefodring (kl. 11.00–16.00)
• Øresundsakvariet holder åbent kl. 10.00–17.00
Madzone kl. 10.00-20.00
Tag en pause ved Havnepladsen og gå på opdagelse i et udvalg af lækker streetfood fra forskellige foodtrucks. Her kan du nyde alt fra hurtige snacks til gode måltider i maritime omgivelser – perfekt til at tanke energi midt i Royal Run-stemningen.
Museet har åbent kl. 11.00–17.00
Oplev museets prisbelønnede arkitektur i skibsværftets gamle tørdok, og spændende fortællinger om Danmarks maritime historie. I dag kan du få 50 % Royal Rabat på entrébilletten.
Museet har åbent kl. 11.00–16.00
I anledning af Royal Run åbner Skibsklarerergaarden dørene til et særligt historisk indblik i Helsingør. Besøg de smukke 1800-talsstuer og oplev et unikt stykke kulturhistorie.
Gå også på opdagelse i Europas længst eksisterende provianteringsbutik med originalt interiør fra 1809, som i dag fungerer som museumsbutik.
Mød værter i historiske dragter, der står klar til at byde velkommen og dele spændende fortællinger.
Gratis entré.
Museet har åbent kl. 11.00–15.00
Slip kreativiteten løs på Værftsmuseets FUSK-værksted! Her kan både børn og voksne prøve kræfter med håndværk og metal.
Lav din egen nøglering, et personligt navneskilt eller design noget helt unikt, som du kan tage med hjem. Museets personale hjælper med værktøj og teknik, så alle kan være med. Gratis aktivitet.
Foodzone på Marienlyst Slot kl. 10.00-19.00
Oplev Royal Run midt i slotsparken ved Marienlyst Slot. Nyd mad og kolde drikke fra Kongens Køkken – book et bord eller tag det med ud i haven, hvor du kan heppe, mens løberne passerer.
Foodzone kl. 10.00-19.00
Nyd mad og drikke i maritime omgivelser med udsigt over Øresund. Her kan du slå dig ned tæt på vandet, mærke havnestemningen og nyde tonerne fra Helsingør Ungdomsskole.
Sejlture fra kl. 11.45-19.30
Hop ombord på Sundbussernes Royal Run & Kronborg cruise og få en unik oplevelse af startskuddet fra vandet lige ved løbsområdet. Herefter sejler vi ud i Øresund og runder det ikoniske Kronborg, mens kaptajnen fortæller historier om slottet. Nyd stemningen ombord med mulighed for mad og drikke – både i loungen og på soldækket. En anderledes og stemningsfuld måde at være en del af Royal Run på. Der skal købes billet på forhånd.
På Wiibroes Plads kan du hele dagen nyde en festlig atmosfære med musik, kolde drikke og mad – alt sammen med smuk udsigt over vandet. Et oplagt sted at tage en pause og mærke stemningen midt i Royal Run oplevelsen.
Foodzone kl. 11.00–20.00
Besøg Værftets Madmarked, hvor du kan nyde et bredt udvalg af mad og drikke i autentiske omgivelser. Omkring kl. 14.00 kan du desuden opleve shantykoret, som fylder hallerne med smukke toner om Helsingørs maritime historie.
Relaxzone – hele dagen
Har du brug for et pusterum, kan du trække dig tilbage til Reberbane Park, som hele dagen fungerer som stillezone.
Publikumszone ved Gummistranden – hele dagen
Ved Gummistranden kan du kombinere heppezonestemning med bevægelse og fælles aktiviteter. Her er der plads til både ro og aktivitet, mens deltagerne passerer forbi.
• Qigong med instruktør fra Senior Sport Nordsjælland, kl. 11.00, 14.00 & 16.00
• Beach volley arrangeres af Snekkersten IF
• Svøm med-arrangement med Helsingør Svømmeklub
• DJ Luigi skaber stemning fra kl. 14.30–19.30 fra Helsingør Campingplads
Hold øje i byens gader, når Jones and Barnard dukker op med de sjove karakterer Footmen og Unfit Athletes. Uventede møder, humor og levende pop-up teater skaber grin og stemning i løbet af dagen.
Butikkerne holder åbent - hele dagen
Rundt om i Helsingørs hyggelige gader står byens butikker klar til at tage imod både deltagere og gæster.
Kig forbi og oplev et bredt udvalg af specialbutikker, caféer, livsstilsbutikker, restauranter og lokale perler, perfekt til en pause mellem aktiviteterne eller som en del af din Royal Run-dag.
Rundvisninger kl. 11.30–18.00
Oplev et levende historisk indslag, når Helsingør Kongelig privilegerede Skydeselskab inviterer indenfor. Der tilbydes rundvisninger fra kl. 11.30–18.00 i grupper à 10 personer, hvor du kan høre gode fortællinger og opleve de stemningsfulde rammer og traditioner.
Heppezone kl. 11.30-15.30
Ved HSOK´s klubhus på Gl. Hellebækvej er der lagt op til masser af energi og god stemning, når deltagerne passerer. Her skabes en aktiv heppezone med musik, fællesskab og opbakning langs ruten.
DJona sørger for, at stemningen er i top, mens en saxofonist bidrager med sprøde toner og ekstra festlig atmosfære. Kom og vær med til at skabe stemning for både deltagere og publikum.
Få overblik over eventområdet, som strækker sig over hele Helsingør denne dag. Vi har samlet aktiviteterne på dette kort, som vi også deler ud i byen på dagen.