H.M. Dronningen på besøg den 1. juni 2022

10.00: Kongeskibet Dannebrog anløber Kongekajen, og Dronningen går i land. Livgardens Musikkorps spiller på kajen.

10.30: Dronningen kører i karet fra Kongekajen til Rådhuset med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Ruten går ad Strandgade og Stengade.

10.43: H.M. Dronningen modtages af Byrådet på Rådhuset i Helsingør (ikke offentlig adgang).

11.45: H.M. Dronningen besøger biblioteket på Kulturværftet (begrænset offentlig adgang, men mulighed for at vinke udenfor).

12.40: Officiel frokost på Marienlyst Strandhotel (ikke offentlig adgang).

14.22: H.M. Dronningen besøger virksomheden Egeværk.

15.02: H.M. Dronningen besøger Bavarian Nordic.

15.48: H.M. Dronningen besøger Peter Beier.

19.30: Reception på Kongeskibet for indbudte gæster. Underholdning på Kongekajen ved bl.a. Musikskolen.

Deres Majestæt. Kære Byråd. Kære Gæster.

På vegne af Byrådet er jeg glad for at byde Hendes Majestæt Dronningen velkommen til Rådhuset i Helsingør Kommune. Vi har alle set frem til denne dag.

I Helsingør har vi jo den store glæde at tage imod Dem hvert eneste år, når sejlsæsonen indledes. Selvom vejret ikke altid arter sig, og bølger og vind enkelte gange har gjort det umuligt at lægge til kaj, så er det altid en festdag og et sommervarsel, når vi kan se Dannebrog på Øresund og høre kanonerne på Kronborg byde velkommen.

I år byder vi velkommen to gange – først det traditionelle besøg når sejlsæsonen indledes, og i dag i forbindelse med Deres Majestæts første officielle besøg i Helsingør Kommune. Vi har glædet os til Deres besøg – og vi har gjort os umage med at få sammensat et spændende program, som viser, hvor meget Helsingør Kommune har at byde på.

Et særligt bånd

Vi har en enestående smuk natur, et spændende erhvervsliv og et rigt kulturliv – og så er vi meget stolte over vores historie, som er unik, og som fortæller om det særlige bånd, der er mellem Kongehuset og Helsingør.

Kommunen er spækket med Kongehusets aftryk og fortæller, at dette særlige hjørne af Danmark har haft en strategisk betydning. Vores flotte Rådhussal er prydet med seks smukke mosaikker, som Poul Søbye kreerede i 1937.

Mosaikkerne fortæller, hvor stor betydning Kongehuset har haft for Helsingør – og hvor stor betydning Helsingør havde for Kongehuset.

Det var her, Kong Erik af Pommern opførte fæstningsværket Krogen, som et værn mod Rigets fjender – og med sine kanoner på Helsingør-siden og det modsvarende borganlæg Kernen i Helsingborg kunne indsejlingen gennem Øresund kontrolleres. Dermed kunne Erik af Pommern sikre, at alle udenlandske skibe betalte den Øresundstold, som han indførte i 1429 – en skat, som eksisterede helt til 1857.

Sundtolden formede Helsingør

Det var en særdeles vigtig indtægtskilde for de danske konger – men sundtolden var i den grad med til at forme det Helsingør, vi i dag kender. For mens de fremmede skibe ventede på at blive klarerede, lå de til her i Helsingør. Og det gjorde byen til en driftig by med masser af liv og leben, og hvor det vrimlede med alle mulige nationaliteter.

Sundtolden gav Helsingør masser af velstand, ligesom den har været med til at give Helsingør et internationalt præg, man stadig finder den dag i dag.

Senere byggede Frederik den 2. Krogen om til det, vi i dag kender som Kronborg, og som stadig ligger som et smukt vartegn ved indsejlingen til Øresund.

Kronborg blev et af renæssancens fineste slotte. Handelsmænd, diplomater og kongelige berettede om det storslåede slot og hoflivet med pomp, pragt og kanonskåler. Beretningerne om Kronborg nåede hele vejen til England og inspirerede Shakespeare til at bruge slottet som ramme for sit drama om Hamlet. Et drama, der i den grad har sat Helsingør på verdenskortet.

Hamlet er derfor også en figur på en af de seks mosaikker og udgør sammen med den berømte Holger Danske de to figurer, der ikke har været levende.

Vi er meget glade for de smukke mosaikker, som viser det slægtskab, vi har med Kongehuset og fortæller om vores bys historie, Erik af Pommern, Frederik den 2., Christian den 4. og Dronning Magrethe den 1.

Den nyere historie

Den nyere del af Helsingørs historie begyndte i kølvandet på, at Øresundstolden efter internationalt pres blev ophævet i 1857.

I tiden efter Øresundstolden stod Helsingør i en meget vanskelig situation. For hvad skulle byen nu leve af? Det blev nogle hårde år, hvilket blandt andet illustreres ved, at der kun blev bygget to huse i en periode på 25 år efter sundtoldens ophør.

Men noget af det, der altid har kendetegnet Helsingør, er dens evne til at genopfinde sig selv på fundamentet af den historie, vi kommer fra.

Så derfor er det også helt oplagt, at en by, der gennem århundreder har været hjemsted for skibe fra hele verden blev hjemsted for et stort skibsværft. I 1882 byggede Mads Holm Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri - og det markerede det industrielle gennembrud i Helsingør.

Direkte som indirekte prægede den store arbejdsplads byens liv og udvikling - økonomisk som socialt og kulturelt.

Klemt inde mellem Kronborgs forsvarsværker og Helsingør by kom værftet til at ligge som en 'by i byen', der massivt udfyldte arealet mellem Helsingør og Kronborg. Fløjten på værftet styrede ikke alene arbejdsdagen på værftet, men bylivet indrettede sig også på 'værftsrytmen', når fløjten lød over værft og by morgen, middag og aften.

I værftets storhedstid arbejde der 3600 på værftet- og virkelysten var så stor, at det endda på et tidspunkt var på tale at fjerne Kronborg og lade værftet overtage området.

De planer blev heldigvis ikke til noget! Og det glæder vi os over hver eneste dag – og særligt da slottet i år 2000 blev optaget på UNESCO’s liste over bevaringsværdige byer og steder på kloden.

En ny identitet

Også i værftets tid har Kongehuset spillet en fremtrædende rolle og har flere gange besøgt værftet. Både i forbindelse med dåben af flere skibe, men det var også værftet, der tilbage i 1981 stod for ombygningen af Kongeskibet Dannebrog.

På det tidspunkt var det desværre begyndt at gå ned ad bakke for værftet, og i 1983 var det endegyldigt slut med værftet i Helsingør.

Endnu engang stod Helsingør i en meget svær situation. Ikke alene var mange familier ramt på deres levebrød. Hele byens identitet som en stolt værftsby var lagt i ruiner, og de efterfølgende år var meget svære.

Men endnu engang lykkedes det at rejse sig, og endnu engang var det evnen til at bygge en ny identitet på fundamentet af alt det gode, vi kommer fra.

For i stedet for at omdanne værftsområdet til boliger og butikker, så fik daværende miljøminister Lone Dybkjær den fremragende idé at tage udgangspunkt i den historiske arv og reservere området ved værftet og Kronborg til kulturelle formål.

Når vi kigger rundt, så er der blevet investeret godt 1,3 milliarder af fremsynede fonde og kommunen. Og nu har vi et område, der i den grad har sat retningen for den succesrige udvikling, Helsingør Kommune oplever i disse år.

Et pejlemærke

For ved at reservere området til kulturelle formål, og ved at holde fast i det historiske udtryk har vi fået et pejlemærke at arbejde efter – og det har betydet:

• At vi i dag har Kulturværftet, der hvert år lægger lokaler til et væld af kulturelle arrangementer af meget høj klasse, ligesom vi har fået et bibliotek, der har opnået stor international anerkendelse.

• At vi i dag har Museet for Søfart, som ikke blot arkitektonisk men også indholdsmæssigt er i den absolutte verdenselite.

• Og at vi også har Kulturhavnen, som binder det hele smukt sammen, og med årene er blevet et samlingspunkt for folk fra nær og fjern.

Det betyder blandt andet, at vi hvert eneste år er vært for et væld af kulturelle begivenheder og events, og at vi hvert eneste år – når vi ser bort fra corona-årene - har mere end to millioner gæster i Kulturhavnen og er blevet en kulturel turistdestination af høj kvalitet.

Turisme er vigtigt erhverv

Turismeerhvervet – og her særligt kulturturismen - er med tiden blevet et af de vigtigste erhverv i Helsingør Kommune, hvor godt hver 10. arbejdsplads knytter sig til turismen. Derfor blev vi også hårdt ramt under corona-pandemien, men heldigvis vi er allerede nu godt på vej tilbage.

Vi dyrker det autentiske. Det betyder, at det vi tilbyder har rod i vores historie og vores kultur – og når det tilmed krydres med den smukke natur, vi er beriget med her, så har vi oplevelser, som turister gerne rejser langt efter.

Deres Majestæt har ved Deres besøg på Kronborg, værftet og Museet for Søfart kunne følge udviklingen – og vi glæder os til at byde indenfor på Kulturværftet og vise vores smukke bibliotek frem.

Og så glæder jeg mig til at vise Dem, at vores kommune rummer meget mere end Helsingør.

Men inden vi når så langt, så glæder jeg mig til at overrække Dem en gave på vegne af Byrådet. En gave som i virkeligheden ligger i forlængelse af det bånd, der historisk er mellem Kongehuset og Helsingør. Vi har nemlig fundet en række billeder af Deres besøg i Helsingør gennem tiderne. Fra maj 1945, hvor De som Prinsesse bliver løftet op af Deres far, Kong Frederik den 9 – til i år.

Og så har vi også en gave, der har rod i vores lokalsamfund. Helsingør Kommune er nemlig så heldig at have Danmarks eneste parfumeproducent. I Saunte ligger familievirksomheden ZarkoPerfume, der fremstiller parfume inspireret af naturen og de dufte og sanser, man kan opleve i vores natur, fx på stranden på nordkysten ved solopgang.

Jeg håber, De vil finde glæde i bogen såvel som parfumen, og at De får lejlighed til at studere begge ting lidt nærmere, når De har hilst på byrådets medlemmer.

Med de ord vil jeg endnu engang byde Deres Majestæt rigtig hjertelig velkommen til Helsingør Kommune. Jeg ser frem til at vise vores smukke kommune frem, og håber De får en dejlig dag.  

De fleste danske købstæder havde allerede fra 1400-tallet et rådhus, som regel i forbindelse med byens torv.

Helsingør fik først ret sent et egentligt torv. Byen havde meget lidt opland, og skibsfarten var et afgørende omdrejningspunkt.

Rådhuset lå derfor centralt for både havnebroen og byens 'brændpunkt', hvor Sct. Anna Gade og Stengade, de to hovedfærdselsårer, mødtes. Rådhuset har ligget på omtrent samme sted, lige siden Erik af Pommern gav byen købstadsrettigheder i 1426.

Helsingør udmærker sig ved at have et enestående byarkiv med de ældste kilder helt tilbage til 1308. Arkivet blev opbevaret på rådhuset. Det ældste rådhus brændte omkring 1561, eller i hvert fald en del af det. Branden har næppe været særlig omfattende, da 56 dokumenter fra 1308-1561 stadigt er bevarede. Byggeriet af et nyt og større rådhus fandt sted i 1561.

Rosetterne med Frederik 2. og hans dronnings våben over porten på det nuværende rådhus lod borgmester Jacob Hansen (1566-1578) hugge i sten i 1574. 

Det nuværende rådhus blev opført fra 1853-1855 af arkitekt Bernhard Seidelin og var noget af et prestigebyggeri. Det afløste et rådhus, som havde fungeret i omkring 300 år.

Bygningen blev opført i historicismens tidlige periode i nygotisk stil med en ny og dristig anvendelse af formsten, som vakte opsigt i samtiden og ydermere blev banebrydende i dansk arkitekturhistorie.

Munkesten fra det tidligere rådhus er blevet genanvendt, og rosetterne af sandsten stammer også fra det foregående rådhus. Vindfløjen fra tårnspiret på det gamle rådhus blev også genopsat. Den ambitiøse bygning kan godt virke lidt pompøs, måske endda minde lidt om en middelalderlig røverborg med tårne, kamtakker og skydeskår.

I hjertet af Kulturværftet ligger Helsingør Kommunes moderne bibliotek, som i 2015 blev udnævnt til ét af de to bedste i Europa af Library Ranking Europe.

Biblioteket besøges dagligt af over 1000 mennesker, og tilbyder legestuer, it-kurser, fredagscafeer med forfattere, børneteater, aktuelle foredrag og meget andet.

Biblioteket er indrettet ud fra principperne for byrum. I forskellige distrikter er bøger og andre medier samlet under temaer, fx Kloden med alt om rejser og verden eller Salonen med film, musik og litteratur.

Torvene mellem distrikterne fungerer som møde-, samlings- og udstillingssteder og danner ramme om alt fra forfattermøder og poesiaftener til film- og læseklub-arrangementer.

Hotellet er opkaldt efter Frederik den Femtes dronning, Juliane Marie, og blev grundlagt i 1861.

Hotellet tiltrak også både Kong Christian den Niende og hans bror Prins Hans, som boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15.

Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten.

Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik den Ottende, gav hotellet privilegier til at flage med splitflag, benytte kongekrone i sit bomærke og til at drive casino, og dermed var Casino Marienlyst det første casino i Danmark.

Egeværk er gennem de senere år blevet den nordiske stemme i en ny bølge af samtidskunst, der dyrker træet som materiale.

Her opleves det sublime træhåndværk og kunstneriske udtryk, der ofte tager udgangspunkt i en følelse af ligeværdig sameksistens i forholdet mellem menneske og natur.

Bavarian Nordic A/S er en bioteknologisk lægemiddelvirksomhed med speciale i forskning, udvikling og fremstilling af aktive kræftimmunoterapier og vacciner mod smitsomme sygdomme.

Senest er en vaccine mod COVID-19 under udvikling. Virksomheden blev stiftet i 1992 og havde Asger Aamund som bestyrelsesformand fra 1992 til 2014.

Peter Beier Chokolade har et solidt og bæredygtigt 'Fra Jord til Bord'-koncept, som går igennem hele deres produktion og ud i butikkerne.

Deres chokolade er 100 procent håndlavet med anvendelse af kakaobønner fra egen plantage og råvarer fra Ørsholt Gods.