Seniorliv

76-året for befrielsen markeret

Helsingør Kommune markerede den 4. maj 76-året for Danmarks befrielse i 1945.

Corona havde aflyst den sædvanlige højtidelighed ved Sveasøjlen - men dagen bød stadig på taler ved borgmester Benedikte Kiær og biskop i Helsingør Stift, Peter Birch.

Der var også kransenedlæggelse ved Sveasøjlen og mindestenen for de lokale faldne frihedskæmpere.

I arrangementet, der ikke var åbent for publikum, deltog desuden fanebærerne fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, Uddannelseskompagniet, Marineforeningen for Helsingør og omegn, Gardehusarerne Nordsjælland, Forsvarsbrødrene Helsingør og Helsingør Sømandsforening - samt trompetist Anne-Lise Persson fra Kronborg Brass, som spillede 'The Last Post'.

Se højtideligheden her:

Vil du have undertekster på videoen? Tryk på det lille 'tastatur' til højre i billedet og vælg 'dansk'.

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør