Idrætshallen genlyder af børnestemmer og hurtige skridt. Børnene fra 0.c på Skolen ved Gurrevej er samlet for at lave ordlege, og de går op i det med liv og sjæl.
Alle børn har et ordkort med et lydret ord på to-tre bogstaver. Fx sol, sæl eller nål. De går sammen to og to og gætter hinandens ord. De skal sige bogstavlydene på kortet og understøtte med håndfonemer. Bagefter bytter de kort og går videre til en ny makker.
- Det er en sjov måde for børnene at få bogstaver og ord ind under huden, fortæller læsevejleder Line Riemer.
Den legende tilgang er vigtig, når man som Line Riemer har med de yngste årgange at gøre.
Fra dette skoleår er hun tilknyttet alle 0. og 1. klasser i tre ugers rul. Det betyder, at hun i denne periode har 10 timer ugentligt med 0.c og 10 timer ugentligt med 1.c.
- Det er fantastisk at se, hvor meget det rykker børnene danskfagligt, at vi har så meget fokus på bogstaver og ord. De fleste af børnene i 0. klasse kan nu læse små lydrette ord. Det har de ikke alle kunnet de andre år, siger Line Riemer.
Hun er meget imponeret over, at de fleste af børnene kan skrive små korte ord som fe og ål.
Taget godt imod
- Jeg forbereder altid undervisningen i samarbejde med klassens lærere, og jeg bliver taget rigtig godt imod. Tanken er, at de kan arbejde videre med vores ordlege og andre aktiviteter i de uger, hvor jeg ikke er i klassen, fortæller Line Riemer.
Med den tidlige indsats er der mulighed for tidligt at få øje på de børn, der halter bagefter. Det kan være pga. sproglige udfordringer eller risiko for ordblindhed – og jo tidligere problematikken bliver opdaget, des tidligere kan man sætte ind med den rette indsats.
Skolen har købt en masse nye frilæsningsbøger med lave lix-tal, så eleverne har godt læsestof med lydrette ord at øve sig på. Og børnene læser på livet løs.
- Nationalt er målet, at alle børnene kan læse småord efter 0. klasse og lix 5-10 efter 1. klasse. Det mål plejer vi ikke at leve op til, når vi tester børnene. Men jeg håber, vi kan leve op til det i år, slutter Line Riemer.
Sprogarbejdet i Helsingør Kommune:
- Helsingør Kommune har i mange år prioriteret sprogarbejdet i dagtilbuddene højt - og i den sammenhæng også prioriteret at gennemføre sprogvurdering af børnene.
- Det giver pote: Af en ny analyse fra Indenrigs- og boligministeriet fremgår det, at færre børn i Helsingør Kommune har sproglige udfordringer i starten af 0. klasse end forventet, når der korrigeres for rammevilkår. Men også at der er færre børn med sproglige udfordringer end på landsplan.
- Helsingør Kommune ligger blandt de 25 procent bedste på landsplan. Det gælder både, når man vurderer børnenes talesproglige kompetencer og deres før-skriftlige kompetencer.
Læs: Analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud
Læsevejleder Line Riemer er i gang med at stave et ord med bogstavlyde og håndfonemer.
Børnene kan skrive små ord som fe og ål.