Borger

Valgcaféen rykkede til Kulturværftet

Traditionen tro sluttede byrådskandidaterne valgdagen den 16. november af ved en valgcafé, hvor valgets resultater blev præsenteret.


Resultaterne blev løbende præsenteret på storskærm

I år var valgcaféen, der normalt bliver afholdt i byrådssalen, flyttet til store scene på Kulturværftet, grundet coronasituationen.

Så var der bedre plads til kandidaterne og til de mange pressefolk, der rapporterede flittigt aftenen og natten igennem.


Mere end 25 pressefolk fra lokale og nationale medier havde meldt deres ankomst


Efterhånden som valgstederne blev talt op, kom resultaterne ind og blev løbende offentliggjort på storskærm. Det første valgsted, der var talt op var Kvistgård Idrætsanlæg, hvor 615 vælgere havde været forbi og afgivet deres stemme.

Først kl 00.15 kom de sidste stemmer ind fra Helsingør Hallen, der med sine 8.260 stemmeberettigede vælgere også er kommunens største valgsted.


Kandidaterne blev budt på et stykke valglagkage


Spændte kandidater venter på resultaterne.

Stemmeprocenten endte på 68,6 %. Ved kommunalvalget i 2017 var stemmeprocenten 72 %. På landsplan er stemmeprocenten faldet med 3,6 % mod 3,4 % i Helsingør.


Kommunaldirektør Stine Johansen blev interviewet flere gange på valgaftenen.

Her kan du se, hvilke 25 kandidater der blev valgt ind i det kommende Helsingør Byråd.

Helsingør Byråd 2022-2025

På det konstituerende møde mandag den 6. december vil det nye byråd konstituere sig.

Se hvordan stemmerne fordelte sig på kommunens 12 valgsteder

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør