Borger

Kongeskibet sejler forbi Helsingør den 4. maj

Det er efterhånden blevet en tradition, at Kongeskibet Danmark lægger til i Helsingør, når H.M. Dronningen begynder sit sommertogt rundt i landet i maj.

Som så meget andet er det anderledes i år, da man ikke ønsker, at for mange mennesker skal stimle sammen på kajen. Derfor vil Kongeskibet med H.M. Dronning Margrethe ombord i stedet passere Helsingør ved Kronborg, vende rundt og sejle tilbage til København.

Det sker tirsdag den 4. maj kl. 15. Borgerne er meget velkomne til at følge skibet fra Kronborgs volde eller andre steder langs kysten. Spred jer gerne langs voldene og husk afstand.

Dronningen modtager en salut på 27 skud fra kanonerne på Flagbastionen på Kronborg Slot i dagens anledning.

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør