Jubilæumsmedalje

97-årige Sigurd er stadig i fuld vigør

08-10-2026

Sigurd Jensen er frivillige i mange sammenhænge, bl.a. på Værftsmuseet. I september blev han hædret med Helsingør Kommunes jubilæumsmedalje.

Mange lykønskede Sigurd Jensen med medaljen.

Det var en glad og overrasket Sigurd Jensen, som lørdag den 12. september modtog Helsingør Kommunes jubilæumsmedalje. Medaljen giver vi hver måned i 2026, vores 600-års jubilæumsår, til en person, som skaber fællesskaber og er med til at gøre kommunen til et rigtig godt sted at bo. 

En sådan er Sigurd Jensen, som har tilbragt en stor del af sit 97-årige liv på og omkring Helsingør Skibsværft. Han var grovsmed på værftet i rigtig mange år, og som pensionist er han frivillig på Værftsmuseet og en vigtig drivkraft i gruppen af frivillige. Hver fredag er han omviser på museet, og gæsterne elsker at høre hans autentiske historier om værftstiden.

Vi havde en fantastisk arbejdsplads med et godt kammeratskab," fortæller han.

Trædrejning i Snekkersten

Sigurd bruger også sine håndværksmæssige færdigheder som frivillig underviser i trædrejning i Snekkersten Husflidsforening. Og så har han været frivillig grovsmed og rebslager ved Hammermøllen.

Du evner at samle folk omkring dig, og man keder sig aldrig i dit selskab, har jeg hørt," sagde borgmester Benedikte Kiær, da hun overrakte jubilæumsmedaljen til Sigurd Jensen.

Modtagerne af jubilæumsmedaljen udvælges af en jury, bestående af byrådsmedlemmerne Ulla Kokfelt, Mette Lene Jensen, Betina Svinggaard og Benedikte Kiær.

Kender du én, som fortjener jubilæumsmedaljen?

Læs mere og kom med en indstilling

Medaljemodtagerne udvælges af en jury, bestående af byrådsmedlemmerne Ulla Kokfelt, Mette Lene Jensen, Betina Svinggaard og Benedikte Kiær. De ønskede Sigurd Jensen tillykke. Med på fotoet er også Sigurds kone Inge og tidligere værftsarbejder Ole Jens Nielsen.

Følg med i de seneste nyheder