Helsingør 600 år

Fotografer fortæller om fejring i 1976

04-06-2026

Den 10. juni kan du høre tre lokale fotografer fortælle om fejringen af Helsingørs 550-års jubilæum i 1976 - det er i Toldkammeret.

Kim Agersten (tv), Ole Christiansen og Lars Johannessen fortæller i Toldkammeret den 10. juni kl. 19.

I hele 2026 fejrer Helsingør 600 år som købstad. Det har givet anledning til et kig tilbage i historien. For hvordan blev det fejret, da Helsingør fyldte 550 år i 1976?

Med udgangspunkt i en stribe fotos fra fejringen for 50 år siden fortæller fotograferne Kim Agersten, Lars Johannessen og Ole Christiansen om en epoke, hvor der altid var liv og gang i gaderne i Helsingør.

De tre fotografer var ’Byens øjne’ i 1976 og forevigede stort og småt i lokalområdet. De udstillede deres fotos i Stengade og var på den måde datidens svar på Facebook.

Dengang foregik der altid noget i Helsingør. Hver dag var en fest, og rigtig mange mennesker var ude i gaderne. Der var jo ikke så meget andet underholdning,” siger Kim Agersten, som dækkede 550-års jubilæet for lokalavisen Op og ned langs kysten.

Fotos på store tavler

I 1976 var Lars Johannessen og hans kollega Ole Christiansen freelancefotografer og leverede bl.a. fotos til Helsingør Dagblad. De fremkaldte også deres fotos og satte dem op på store tavler i Stengade, hvor rigtig mange mennesker kunne få glæde af dem.

Der var et konstant mylder af folk, som skulle se, om de kunne finde sig selv på billederne,” fortæller Lars Johannessen.

Hør meget mere om de glade 70'er-dage - og se, om du kan finde dig selv eller én, du kender, på et af de mange fotos, fotograferne har med.

Det sker i Toldkammerets Store Sal onsdag den 10. juni fra 19.00 til 20.00.

Foredraget er gratis, og dørene åbner 18.30.

Du kan evt. deltage i fællesspisningen i Toldkammeret inden oplægget. Prisen for spisning er 95 kr., og maden står på bordet kl. 18.

Husk at booke plads til fællesspisningen

Du kan også bare komme, når oplægget med fotograferne begynder.

Byens øjne fortæller

Hør fotograferne fortælle – og se udstillingen af deres billeder, som bringer dig tilbage til en tid med hønsestrik, grydehår og bukser med svaj.

Dato:

Onsdag den 10. juni 2026

Tid:

Kl. 19-20

Pris:

Gratis

Sted:

Toldkammeret, store sal

Servering:

Kaffe, the og kage

Følg med i de seneste nyheder