Når smerterne slipper et menneske, der har været forpint, løber der en fantastisk følelse gennem kroppen på Sophie Schaufuss. Hun bliver glad – på en måde lettet – og så mærker hun, hvordan hendes arbejde har værdi. Det giver hende motivation til at blive ved dag ud og dag ind. Som hun i øvrigt har gjort det i 25 år.
Jeg føler mig virkelig heldig, at jeg får lov at hjælpe mennesker på en måde, som de virkelig kan mærke, og som jeg selv kan se, gør noget for dem og deres livskvalitet,” fortæller hun.
Sophie er ergoterapeut i Helsingør Kommune, og arbejder i det udekørende rehabiliteringsteam. Her hjælper hun mennesker, der af den ene eller anden årsag har problemer med at klare hverdagens aktiviteter selv.
Det kan være mennesker med lungesygdommen KOL, kræftpatienter, der gennemgår et hårdt behandlingsforløb, mennesker med neurologiske sygdomme eller skader i hjernen eller borgere, der har en psykiske lidelse.
Hun kommer i deres hjem, introducerer dem til hjælpemidler, metoder og øvelser, der kan gøre dem i stand til en dag at genoptage deres hverdagsliv – og på den måde igen blive uafhængig af andres hjælp på sigt.
De fleste vil gerne klare sig selv og ikke mindst have friheden til det, og derfor er de oftest meget taknemlige over mit arbejde. Det er virkelig givende,” siger Sophie.
Plads til nye udfordringer
Sophie er sådan en, der elsker nye udfordringer – at lære og dygtiggøre sig – og af den grund siger hun yderst sjældent nej. Derfor er jobbet i det udekørende rehabiliteringsteam hendes primære beskæftigelse, mens en række andre opgaver og funktioner også har sneget sig ind.
Det er jo det fedeste i hele verden at få lov til at prøve noget forskelligt, og jeg har altid været nysgerrig på nye ting. Det har ført til en virkelig bred vifte af opgaver. Jeg har blandt andet været med til at lave forløb for borgere med KOL, i alle mine 25 år i kommunen har jeg undervist i forflytninger, jeg er en del af kommunens nikotin- og rygestop-indsatser, tillidsrepræsentant, og så har jeg været med til at lave vores faldforebyggelsesindsatser,” opremser hun med en tilføjelse om, at der sikkert er noget, hun har glemt.
Det er de mange forskelligartede opgaver, der har gjort – og til stadighed gør – hendes job til noget nær verdens bedste. At hendes kollegaer og ledere sjældent har sagt nej, når hun har haft en idé til et nyt projekt.
Jeg har for eksempel taget grunduddannelsen i naturterapi, og for nogle år siden foreslog jeg at lave ’Rygestop i naturen’. I starten skulle jeg lige bruge lidt ekstra kræfter på at få gjort den gode idé til virkelighed, men det lykkedes, og så fik Helsingør Kommune et rygestopkursus i naturen, som fungerer virkelig godt,” siger hun.
Gode kollegaer
Mens de mange arbejdsopgaver i sig selv er spændende ved Sophie, at de alene ikke havde været nok til at holde på hende i 25 år. Arbejdsglæden udspringer for hende i lige så høj grad af de gode kolleger, der altid står klar med et kærligt skulderklap.
Jeg havde aldrig kunnet arbejde så længe på den samme arbejdsplads, hvis ikke det var fordi, vi har det godt sammen, og fordi vi kan finde ud af at spille hinanden gode,” fortæller hun og tilføjer, at der i teamet altid er plads til at sige, når noget er svært, mens ingen er for fine til at dele ud af deres erfaringer.
Fra Sophies perspektiv gør det, at arbejdspladsen har plads til de fleste – både nyuddannede og erfarne – og begge grupper bringer vigtig viden med ind i teamet.
Jeg kan lære virkelig meget af de nyuddannede. De kommer ind med den helt ny viden indenfor vores fag, lige som de mere erfarne har virkeligheden at trække på. Det er en meget værdifuld kombination for teamet,” siger hun.
Frihed til at finde sin egen vej
Gennem de 25 år Sophie har været i Helsingør Kommune, har hverdagen fået en ny form. Hun og kollegaerne har med tiden fået mere at se til – blandt andet som følge af, at der er blevet flere borgere med mere komplekse behov, mens tiden er den samme.
For hende er det vigtigt, at faget ikke udvandes af, at teamet skal nå mere på den samme tid, eller at vigtige opgaver helt må springes over.
Det er faktisk noget af det sværeste – at vi har med borgere at gøre, som vi virkelig gerne vil hjælpe og i mange tilfælde gerne vil gøre endnu mere for, end vi helt har tid til. Det skaber et pres i hverdagen, og det kan også godt sætte sig lidt i min faglige stolthed,” fortæller hun.
Sophie har fundet sin egen vej gennem det øgede arbejdspres ved at tanke sig selv op. Det kan være med ét minuts frisk luft, en kop kaffe eller en god samtale med sine kollegaer over frokosten.
Hun sørger for at prioritere det, for hun ved, at hun bliver en bedre medarbejder og kollega, når hun husker sig selv.
Det er det gode i mit arbejde, at der er en gensidig forståelse for, at vi er bedre udgaver af os selv, hvis vi har frihed under ansvar til at planlægge tingene, så det giver mening for os, vores fysiske og mentale overskud og ikke mindst vores privatliv,” siger Sophie.
Af den grund er hun ret sikker på, at hun i dag er i det arbejde, hun engang i fremtiden skal på pension fra.
Jeg tror, at de færreste – der har været i et arbejde i 25 år – der ikke på et eller andet tidspunkt har overvejet, om det var på tide at søge noget andet. For mit eget vedkommende er jeg bare altid kommet frem til, at jeg jo har det rigtig godt her, samtidig med at jeg ikke rigtig tror på, at græsset er grønnere på anden side,” siger hun og fortsætter:
Jeg har jo i bund og grund verdens bedste job. Arbejdet giver mening for mig, jeg har supergode kollegaer, og jeg har den fleksibilitet, som er nødvendig for, at jeg kan trives. Jeg kan vist ikke rigtig bede om mere”.