Hverdagens sjove øjeblikke og glæden ved at kunne noget med hænderne. Sådan bygger Gitte Kongsfelt relationer til sine elever, og det er netop relationerne, der får hende til at blive ved som lærer efter 32 år i folkeskolen. Efter sommerferien kan hun fejre 25-års jubilæum på Nordvestskolen.
”Jeg kan godt lide børnene. Det dér med, at man har en relation og sætter spor i andre mennesker,” fortæller Gitte.
Hun drømte oprindelig om at blive konservator, fordi hun elsker kunst og kultur, men der var høj arbejdsløshed i 1990’erne og med to små børn og en mand, der også var under uddannelse, valgte hun i stedet at søge ind på seminariet. Hun fulgte rådet om at vælge linjefag efter interesse, så det blev håndarbejde og geografi. Senere har Gitte Kongsfelt suppleret sine to smalle linjefag med dansk.
Vil rulle den røde løber ud
I dag er geografi ikke længere et selvstændigt fag og håndarbejde hedder nu håndværk og design. Det betyder, at Gitte også underviser i processerne med materialer og maskiner i sløjdlokalet. Hun elsker at træde ind i faglokalet og få en flok højtråbende og livlige teenagere til summende at fordybe sig over opgaverne ved de slidte høvlebænke, fordi hun har en mission om, at alle ikke behøver at vælge gymnasiet, når de er færdige med folkeskolen.
”Jeg vil gerne være med til at rulle den røde løber ud til erhvervsuddannelserne, så eleverne ved, at man også kan blive til noget, når man kan bruge sine hænder. Det er der også brug for ude i verden,” siger hun.
Mange har lavt selvværd
Gitte Kongsfelt oplever, at mange børn har mikroskopisk selvværd. Derfor vil hun gerne dele glæden ved at skabe noget med hænderne, fordi det kan hjælpe børnene med at opleve ro, fordybelse og flow.
”Det har alle børn brug for, og det kan være med til, at de tror lidt mere på sig selv,” siger hun.
Arbejdsliv med op- og nedture
Men arbejdslivet har også budt på udfordringer. Gitte Kongsfelt har oplevet, hvordan reformer og forandringer er rullet ind over folkeskolen og har drænet både lærerne og organisationen for overskud. Personligt har hun også haft barske år og perioder med stress og sygemeldinger.
”Jeg er heldig at have en ledelse, der er god til at finde løsninger. Nu er jeg tilbage på nedsat tid, fordi jeg gerne vil arbejde, indtil jeg skal på pension,” fortæller hun.
”Sådanne perioder giver selvfølgelig nogle overvejelser om at lave noget andet, men hvorfor? At være skolelærer handler om identitet. Det er en del af en selv.”
Samler på humoristiske øjeblikke
Det, der stadig driver hende, er alt det sociale. Samværet med kollegerne, som er begavede mennesker at være sammen med, og børnene, der siger de sjoveste ting.
”Jeg samler på de ting, de siger. En dag, hvor jeg havde fødselsdag, blev jeg spurgt: Gitte, hvorfor tror du det regner på din fødselsdag? Fordi Gud er sur over, at du er ældre end ham,” fortæller hun med et stort smil.
”Humor er den bedste måde at være sammen med de unge. De kan godt mærke, at det er ægte. At du gerne vil være sammen med dem,” lyder det videre.
Det skal nok blive godt
Mange af hendes tidligere elever holder stadig kontakten, og nogle spørger om hjælp til opgaver, når de er videre på gymnasiet.
”Når man står der med en flok skrigende teenagere, så ved man, at det bliver godt i sidste ende. At de nok skal blive livsduelige mennesker,” siger Gitte Kongsfelt.