Oplev Helsingør

IRONMAN 2025

02-05-2025

Søndag den 22. juni løber, cykler og svømmer 2500 deltagere igennem Helsingør ved IRONMAN 70.3 Elsinore 2025. I ugen op til varmer vi op til eventet med flere sportsaktiviteter for hele familien. Vi har samlet alt, hvad du har brug for at vide - fra familievenlige aktiviteter til trafikinfo på løbsdagen.

Selvom du hverken ejer våddragt, racercykel eller løbetights, så er der flere muligheder for at få sved på panden og pulsen i vejret, når IRONMAN kommer til Helsingør. IRONMAN betyder også, at flere veje vil være lukkede på cykelruten fredag og søndag af hensyn til sikkerheden for både atleter og trafikanter. 

OBS: Se kort længere nede på siden..

 

Hvilke aktiviteter kan jeg være med til?

Onsdag d. 18. juni

• 18.00-20.00: Åbent vand svømning i Helsingør Havn

Alle kan komme og prøve at svømme i havnen.
Arrangeres af den lokale triatlonklub Trinord, der står for livreddere, bøjer osv. Klubben tager et mindre gebyr for tilmelding.
Mødested: Havnepladsen.
Mere information: TriNord.dk

Torsdag d. 19. juni

• 16.00-17.00: HOKA 5km Fun Run

Socialt, gratis løb for alle i lavt tempo.
Der løbes 5 km rundt om Kronborg og i havneområdet med start og mål ved havnepladsen. Alle er velkomne, da det ikke handler om at komme først, men om at få rørt sig sammen med en sjov oplevelse. IRONMAN står for arrangementet, men det tilgodeser i lige så høj grad borgere som IRONMAN-atleter.
Mødested: Havnepladsen, Kulturhavnen
Løbet er gratis. Mød op uden tilmelding.

Fredag d. 20. juni

• 17.00-21.00: 4:18:4 (minitriatlon)

400m svøm, 18km cykling og 4km løb.
Et triatlon, hvor alle kan være med. Man må svømme i badebukser, cykle på en gammel havelåge og løbe i lige hvad man vil.
Her har alle en ekstraordinær mulighed for at prøve at svømme i Helsingør Havn, cykle på totalt afspærrede veje og løbe i mål i samme smukke opløbsstrækning som søndagens IRONMAN-atleter.
Tag dine venner, familie eller kollegaer med til en hyggelig motionsfest.

Find mere information om 4:18:4 og tilmeld dig her


Lørdag d. 21. juni

• 11.00-12.00: IRONKIDS (børneløb)

0-3 år 200m. 4-7år 500m. 8-12år 1000m.
Et børneløb, hvor alle kan være med. Alle børn får tilmed mulighed for at løbe ned ad den spektakulære målstreg, der om søndagen bruges til IRONMAN.
Der er medaljer til alle børn.
Mødested: Havnepladsen.
Deltagelse er gratis, men tilmelding på forhånd er nødvendig.

Find mere information om IRONKIDS og tilmeld dig her

Hvor og hvornår kan jeg følge atleterne søndag?

Vil du hellere heppe end deltage aktivt, så er der masser af mulighed for at se på atleter i topform, når de begiver sig ud på 1,9 km svømning, 90 km cykling for at slutte af med et ½ marathon (21,1 km) i Helsingørs gader. Der er start, mål og skiftezone på Kulturhavnen.

Program for søndag d. 22. juni:

Kl. 07.30: Start for IRONMAN 70.3 Elsinore 2025
Deltagerne starter rullende mellem kl. 07.30 - 08.50.

Kl. 07.50: Første atlet færdiggør svømning og starter cykling
Deltagerne starter cykling mellem kl. 07.50 - 10.10.

Kl. 09.50: Første atlet færdig færdiggør cykling og starter løb
Deltagerne starter løb mellem kl. 09.50 - 14.30.

Kl. 11.30: Vinder kommer i mål
Deltagerne forventes at komme i mål mellem kl. 11.30 - 17.20.

Se alle ruter her

Flere steder i bykernen og på havnen er der gode muligheder for at heppe på atleterne, når de løber forbi.
For eksempel:

• Axeltorv
• Stengade v/Grollowstræde

Se kort over stævnepladsen

Hvad betyder det for mig som trafikant?

Søndag: omkørsler og lukkede veje

Vejene på cykelruten vil være lukkede mellem kl. 05.30-15.30.
Cykelruten går fra Kulturværftet via Ndr. Strandvej til Sandagerhusvej, og videre til Saunte, Borsholm, Havreholm, Plejelt, Tikøb, Gurre, Nygård, Horserød og tilbage til Borsholm, inden retur til Helsingør.
Da man ikke kan køre ad Hornbækvej fra Gurrevej til Gl. Havreholmvej og omvendt, bliver trafikanterne ledt af alternative ruter over Tikøb via Harreshøjvej, til Esrum Hovedgade og videre op til Dronningmølle.

Vi opsætter infoskilte og omkørselstavler til trafikanterne - veje, der går ud til ruten afspærres også. Cykelruten åbnes delvist, når cykelløbet er passeret. Det er politiet i samarbejde med vejmyndigheden, som vurderer, hvornår delstrækninger kan åbnes.

Løberuten går via Kronborg Slot og Helsingør Centrum. Havnegade, indre by og Kronborgvej vil derfor være spærret frem til kl. 19.00.

 


Fredag: omkørsler og lukkede veje

Vejene på cykelruten vil være lukkede i tiden kl. 17-20.30.

Cykelruten går til Hellebæk, hvor der vendes kort før Sveasvej og køres retur til Helsingør. Vejene på selve ruten lukkes kl. 17.00 og forventes at åbne igen senest kl. 20.30. Sidevejene spærres også samtidigt for færdsel ud på ruten.

Lørdag den 21. juni er der ingen lukkede veje.

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til fx vejspærringer, vejvisning og trafikale forhold, eller hvis du har ekstraordinært behov for at komme igennem afspærringer fx ved planlagt barnedåb, bryllup eller lignende, så kontakt gerne IRONMAN Denmark på trafik@ywc.dk i god tid.

Vi åbner også en trafiktelefon, hvor du kan få svar på hvordan du kommer rundt i kommunen på løbsdagene. Ring til trafik-telefonen på tlf: 35 95 30 00 i følgende tidsrum:

 

Torsdag
12/6
Kl. 11-13

Fredag
13/6
Kl. 11-13

Mandag
16/6
Kl. 11-13

Tirsdag
17/6
Kl. 11-13

Onsdag
18/6
Kl. 11-13

Torsdag
19/6
Kl. 11-13

Fredag
20/6
(4:18:4)
Kl. 11-20

Lørdag
21/6
Kl. 11-13

Søndag
22/6
(race day)
Kl. 6-15

Gode råd til trafikanter

• Stil bilen uden for ruten i god tid inden løbet
• Kør hjemmefra i god tid
• Følg henvisninger fra politi, hjemmeværn, trafikofficials og frivillige vagter til alternative ruter
• Spørg til råds om, hvor du som gående eller cyklist kan krydse ruten
• Benyt offentlig transport – på MOVIAS og lokalebanens hjemmesider kan du se køreplaner for de omlagte og ændrede ruter

Følg med i de seneste nyheder