Der er ingen løftede pegefingre, ingen skræmmekampagner eller en masse gode råd, som de unge ikke har bedt om. I stedet er der rum for dialog, tiltro og vejledning i, hvordan du som ung når dit mål – uanset om det handler om at blive røg- og nikotinfri, reducere dit forbrug eller få en forståelse for årsagerne bag forbruget.
Det er det, der virker bedst i mødet med unge, det siger Emma Hovedskov Pelsens erfaringer hende.
Hun er Helsingør Kommunes projektleder på et treårigt projekt, der har til formål at udvikle et nikotinstopprogram til unge på kommunens ungdomsuddannelser.
Projektet bliver til i et samarbejde mellem kommunens tre centre: Center for Særlig Social Indsats, Center for Børn, Unge og Familier og Center for Sundhed og Omsorg, og er støttet af Sundhedsstyrelsens puljemidler, som 37 andre kommuner også har fået del i.
Siden sensommeren 2024 har Emma og hendes kollegaer været i gang med at udvikle - og de har afprøvet flere nye ideer og initiativer på Helsingør Gymnasium, som er opstartsskolen.
Vi er startet helt fra bunden med en erkendelse af, at hvis vi skal skabe noget, som unge finder hjælpsomt og relevant, så skal vi selvfølgelig spørge de unge selv. De ved bedst, hvad der virker for dem. Her har vi påbegyndt et rigtig godt samarbejde med Helsingør Gymnasium, som har gjort det muligt at arbejde med deres elever og derigennem skabe initiativer, som de unge har lyst til at bruge, fortæller Emma.
For hende har det været vigtigt at inddrage de unge allerede fra projektperiodens begyndelse.
Projektet er tilrettelagt sådan, at vi udvikler koncepter til de unge, som vi herefter afprøver og videreudvikler. I den proces prioriterer vi at få de unges feedback på de forskellige initiativer, så vi kan gøre dem stadig mere relevante. Derfor udvikler vi koncepter, får feedback, tilpasser, afprøver og tilpasser igen, uddyber hun.
Sammen om SUN
Nikotinstopprojektet har fået navnet ”SUN” – en forkortelse for Sundhed Uden Nikotin – som en kreativ ung bød ind med, da projektgruppen udloddede to biografbilletter for en god projekttitel.
Et af koncepterne, som projektgruppen bag SUN lige nu afprøver, er uforpligtende møder med de unge, der hvor de er – ude på ungdomsuddannelserne i spisepausen.
Her er Emma og kollegaerne så klar til at tale med alle dem, der har spørgsmål til nikotinstop, brug for et godt råd, eller som måske bare er nysgerrige på, hvem Emma og kollegaerne er.
Det fungerer rigtig godt at møde de unge på deres egen hjemmebane. Det gør tilbuddet nemt tilgængeligt. Vi kommer med en håndsrækning, og det skal de kunne mærke. Vi arbejder derfor med at sørge for en god og hyggelig stemning, masser snacks og en helt uformel tone, fortæller Emma og tilføjer:
Mine kollegaer har lært mig, at meget af vores arbejde med unge handler om at komme i en position til at kunne hjælpe dem, og det tænker jeg meget over. Det skal altid være trygt for dem at tale med mig.
At blive klogere på de unge
Noget tyder på, at Emmas tilgang virker.
Hun oplever i hvert fald, at mange unge ude på ungdomsuddannelserne viser interesse for nikotinstopindsatsen og rigtig gerne vil tale med hende.
Her – i mødet med de unge – gælder det for Emma om at opretholde deres interesse og ikke mindst skabe den nødvendige fortrolighed og tillid, der gør, at hun kan hjælpe dem i retning af deres mål.
En vigtig opgave for os er at finde frem til, hvorfor de har et ønske om at ændre deres vane og tale til det ønske. Det er deres årsag til at stoppe eller nedtrappe deres forbrug, der driver dem og som skal styrke deres motivation, siger Emma.
Årsagen kan være nøglen til nikotinfrihed
Ifølge Emma ved de unge godt, at nikotin og røg er sundhedsskadeligt - alligevel er det faktisk sjældent der, de unge selv finder den største motivation til at kvitte nikotinen.
Ofte har der været et ensidigt fokus på at tale om, hvor skadelige produkterne er, og det er vigtigt for det er sådan det forholder sig – røg og nikotin er skadeligt. Men vi er også nået til et punkt, hvor vi alle – unge som gamle – har forstået det budskab. Nu er der bare det med vaner og forbrug, at det langt fra kun handler om, hvorvidt noget er sundt eller ej. Der er noget mere på spil. De fleste af os kender eksempelvis også godt De Officielle Kostråd, men det betyder ikke, at vi følger dem, siger hun og peger på, at det er nødvendigt at undersøge og italesætte de årsager, der ligger bag et nikotinforbrug. Her kan vejen ud af nikotinforbruget nemlig ofte findes.
Der kan være enormt mange årsager til, at man bruger nikotinprodukter, og for os handler det om at hjælpe den unge til at reflektere over, hvorfor vedkommende bruger dem, og også hvorfor vedkommende måske gerne vil ud af forbruget.
Emma og kollegaernes rolle i nikotinstopindsatsen er derfor den støttende, lyttende og motiverende voksen, der kan hjælpe de unge ud i en værdifuld refleksion over deres nikotinforbrug – og derfor stiller hun ofte et modspørgsmål, hvis en ung spørg, hvorfor hun mener, vedkommende bør finde en vej ud af nikotinforbruget.
Jeg spørger dem: ”Hvorfor kunne du selv godt kunne tænke sig at stoppe”? Jeg kan se, at det får dem til at reflektere, og så finder de typisk deres svar i deres eget liv og får sat ord på lige præcis, hvorfor det er vigtigt for dem at ændre deres vaner. Det giver anledning til en snak, og det virker ret godt, fordi det sætter dem og deres værdier i spil. Herefter kan vi tale om, hvordan de så kan bære sig ad med at lægge nikotinprodukterne på hylden.
Sundere tænder og flere penge på lommen
Mens sundhedsrisiciene, der ofte først viser sig mange år ude i fremtiden, sjældent er de unges helt afgørende argument for at stoppe, så optager mundhygiejnen dem. Her viser skaderne sig nemlig hurtigere.
Med de erfaringer har Emma og kollegaerne allieret sig med tandplejen – som tager med ud på skolerne til en snak om blandt andet tandkødsskader.
Det har virket rigtig godt at have tandplejen med, så det er et af de tiltag, vi vil arbejde videre med – og som jeg håber kan blive en fast del af nikotinstoptilbuddet, siger Emma.
Hun oplever desuden, at det store pengebeløb, som et nikotinforbrug kan løbe op i, er en øjenåbner for mange – og kan være motiverende for at stoppe.
For en del giver det mening at tale om økonomien. En tommelfingerregel er, at hvis du bruger ca. 10 nikotinposer eller ryger 10 cigaretter om dagen, så bruger du mere end 10.000 kroner om året på dit forbrug. Det kommer bag på mange, og det er vigtigt at få det lange perspektiv med. Så taler vi lidt om, hvad de gerne ville bruge 10.000 kroner på i stedet. Der er så meget energi i at tale om alt det, man kan få ud af at ændre på sine vaner, i stedet for at tale om alt det, man mister.
En klar køreplan
Projektet ’Sundhed Uden Nikotin’ løber til og med 2027, og spørger man Emma, hvad hun håber, projektet vil bringe med sig, falder svaret prompte:
At der ligger et færdigudviklet nikotinprogram, som er en reel håndsrækning til unge, som alle unge i kommunen kender til.
Kun med et bredt kendskab vil nikotinprogrammet nemlig kunne føre til det egentlig – helt overordnede – mål: At gøre endnu flere unge frie af for røg og nikotin.
De unge skal vide, hvem de kan kontakte, eller hvor de kan gå hen, hvis de gerne vil ud af deres nikotinforbrug. Det samme gælder de voksne, der er omkring de unge. Hvis en ung fortæller, at han eller hun gerne vil ud af forbruget, skal den voksne vide med det samme, hvor hjælpen er. Det går ikke, at man først skal undersøge mulighederne. Vi skal gribe de unge lige med det samme, siger hun.
Hun peger desuden på, at nikotinprogrammet forhåbentligt vil blive en vigtig bro mellem det lovpligtige krav om røg- og nikotinfri skoletid og den egentlige hjælp til de unge.
Lige nu er det sådan, at det er lovpligtigt, at der er røg- og nikotinfri skoletid, men sjældent er der bygget bro til et tilbud, der kan hjælpe de ung med at blive røg- og nikotinfri. Et forbud får ikke de unge ud af afhængighed – i stedet risikerer de at inkriminere sig selv ved at række ud efter hjælpen for at komme i mål med et stop. Det håber jeg, at vi kan bevæge os væk fra, og det er vores – de voksnes – ansvar at skabe en kultur, hvor unge kan få den hjælp de behøver og føler sig trygge i at kommunikere dette til os. Det er alle på projektet heldigvis enige om, og det er en stor fornøjelse at samarbejde med ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune – de vil virkelig de unge, og det er afgørende for at skabe sunde rammer og øget trivsel.
De i alt 38 kommuner, der har fået del i Sundhedsstyrelsens puljemidler, evaluerer og vidensdeler løbende deres erfaringer. Ved projektperiodens udløb skal alle kommunerne have udviklet nikotinstopprogrammer, der er bæredygtige, og som kan fortsætte uden en projektleder.