Badminton, cykelture, fodbold, maling, slægtsforskning...
Helsingør Kommune byder på masser af spændende aktiviteter for seniorer og ældre - og rigtig mange af aktiviteterne er samlet i Aktivitetskataloget.
En helt ny udgave af Aktivitetskataloget er netop udkommet i fysisk form. Du kan hente kataloget på biblioteker og plejehjem og i kommunens kulturhuse, Frivilligcenter Helsingør og Infoteket i Sundhedshuset mv.
Aktivitetskataloget vil også blive uddelt gennem medarbejdere i kommunen, der er i kontakt med seniorer og ældre borgere.
I Helsingør Kommune er der masser af muligheder for at være aktiv og med i sociale fællesskaber i seniorårene. Aktivitetskataloget giver et godt overblik over de mange spændende aktiviteter. Som et supplement har vi også for nylig lanceret den digitale platform Socialkompas.dk, der lister de sociale tilbud og fællesskaber i kommunen,” fortæller Trine Hagelskjær Pedersen, konsulent i Center for Sundhed og Omsorg.

