At have to sprog er ikke en problematik. Det er en gave. Men de to sprog skal fungere så optimalt som muligt, så sproglige udfordringer ikke bliver en barriere, der holder børn uden for fællesskabet. Sådan siger leder af sprogstøttekorpset, Margit Staugaard, der den 30. april har været ansat 40 år i kommunens tjeneste.
Ikke en problematik
Margit har fra begyndelsen holdt hånden under de børn, der har haft brug for lidt ekstra hjælp. Først som støttepædagog, siden som souschef i et dagtilbud, dernæst lærer i en modtageklasse og fra 2000 som pædagog i Sprogstøttekorpset. De seneste elleve år har hun været leder af korpset, der i dag har til huse på Sydvej 17.
Det har altid været en kæphest for hende at komme begrebet tosprogsproblematik til livs. For sprogene i sig selv er ikke problemet. Vores hjerner kan nemlig rumme mange sprog.
Vi skal ikke tale om en problematik, men om at der er nogle sproglige vanskeligheder. Og det skyldes ofte, at man taler og bruger det ene sprog for lidt. Men det kan der arbejdes med, som hun siger.
Fingrene i praksis
Margit er ikke skrivebordsleder men har altid fingrene nede i praksis. Hun laver sprogvurderinger og tager del i børnenes hverdag. Hun har flere gange været konstitueret som leder i forskellige dagtilbud, sideløbende med sit daglige lederjob. Det har styrket hendes store netværk i kommunen endnu mere.
Jeg ser ikke mig selv som konsulent, når jeg kommer ud. Jeg tror, det kendetegner min arbejdsmoral, at jeg gør det, der er behov for. Jeg kan også sagtens skifte en ble. Jeg vil gerne hjælpe og spille andre gode. Børnene skal have en god hverdag. Det er det vigtigste.
Vi arbejder fleksibelt
I Sprogstøttekorpset er der i dag 13 medarbejdere ansat, pædagoger og lærere, som har deres daglige gang på skoler og i dagtilbud.
Vi kommer ikke ud og siger, hvad andre skal gøre. Vi er med og løfter også opgaven sammen med praktikerne.
I dag arbejder sprogstøtte-medarbejderne i stort omfang på skolerne, hvor de løfter indsatsen med supplerende dansk i 0. klasse og basisdansk fra 0-4. klasse til alle nyankomne fx ukrainske børn.
Vi arbejder meget fleksibelt. Vi er der, hvor børnene er og tilpasser undervisningen til barnets behov. Det handler om integration både sprogligt og i fællesskabet.
Hun giver et eksempel:
For et ukrainsk barn, der slet ikke kender det danske sprog eller den danske kultur, er det vigtigste en god relation og at vinde barnets tillid. Dernæst kan vi begynde med små sætninger: Hvordan siger jeg, at jeg skal på toilettet, hvordan holder jeg frikvarter i en skolegård med 100 børn, hvordan spørger jeg om jeg må jeg lege med dig. Små skridt, der gør at de kan blive en del af fællesskabet. Som for andre børn er trivsel vigtigt for, at det faglige kan trænge ind.
Vi rykker ved vilkårene
Og Margit er meget glad for sit arbejde og kan godt lide at arbejde for kommunen.
Det bedste ved mit arbejde er, at vi gør noget for børnenes mulighed for at være deltagende i fællesskaber. Vi kan rykke ved de sproglige eller sociale vilkår, som gør det svært at være med. Og det synes jeg faktisk, at vi lykkes med langt hen ad vejen, siger Margit.
Hun har generelt en positiv tilgang til tingene - til at alting løser sig. Også når det er surt og trist. Som i dette forår hvor hun har måttet sige farvel til næsten halvdelen af sine medarbejdere på grund af besparelser.
Det er især sprogstøtteindsatsen i dagtilbud, der er blevet beskåret. Det betyder, at der i dagtilbuddene nu primært kan arbejdes med de børn, der har en såkaldt sprogplads og ifølge lovgivningen skal have dansksproglig støtte i et dagtilbud.
Jeg har den holdning, at politikerne har ansvaret, og hvis de siger, at der ikke er penge, ja så er der ikke penge. Det har jeg stor forståelse for, men jeg kan stadig godt have svært ved at leve med, at det skal være sådan, siger hun.
Positivt samarbejde
Margit oplever samarbejdet med forældrene som meget positivt og at sprogstøtte er noget, man gerne vil have til sit barn - når man forstår, hvad det er.
Hvis forældre mærker, at vi vil deres barn det bedste, så er vi allerede i fuld gang. Også selvom vi kommer og siger, at de ikke kan gå hjemme med deres barn pga. lovgivningen. Så forklarer vi, at det handler om, at vilkårene for deres børn skal være optimale, så de får en god fremtid. Når de mærker det, så falder frustrationerne fra deres skuldre. For en ting er sikkert; vi vil alle det bedste for vores børn.
40 års jubilæet bliver fejret i Sprogstøttekorpsets lokaler på Sydvej den 30. april med kolleger og samarbejdspartnere.