Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder er godkendt af Social- og Beskæftigelsesudvalget d. 4. februar 2026, medmindre andet fremgår specifikt på den enkelte kvalitetsstandard.
Introduktion til socialområdet
Introduktionen gælder på tværs af alle kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde.
Overordnet tilgang
Du er ekspert i dit eget liv
Enhver er ekspert i sit eget liv og skal have mulighed for at leve så selvhjulpent som muligt. Derfor skal kommunen altid henvise til det mindst omfattende tilbud, der kan imødekomme dit samlede hjælpebehov. Alle medarbejdere skal arbejde for, at dit netværk og lokalsamfundet så vidt muligt kommer i spil med henblik på at støtte dig bedst muligt, så den kommunalt visiterede indsats på sigt kan sættes ned eller bliver overflødig.
Helhedsorienteret sagsbehandling
Visitation og Indsats (myndighedsafdelingen) i Center for Social Indsats og Bolig arbejder desuden ud fra et princip om helhedsorienteret sagsbehandling. Det vil sige, at rådgiveren påtager sig et koordinerende ansvar i forhold til kommunens andre fagområder, når der er behov for en helhedsorienteret sagsbehandling.
Fokus på forebyggelse
Når kommunen henviser til støtte, er fokus på forebyggelse og på så vidt muligt at indtænke uvisiterede tilbud, enten i kommunalt regi eller i det almene samfund. Uvisiterede tilbud er tilbud, hvor du kan komme frit, og hvor der ikke foreligger en afgørelse fra Visitation og Indsats’ side om, hvor meget og hvor længe du kan bruge tilbuddet.
Hvis du har behov for en visiteret indsats – altså en indsats, hvor omfanget og indholdet er fastlagt af Visitation og Indsats – så skal det altid være den indsats, der griber mindst muligt ind i dit liv og giver dig bedst mulighed for at leve dit liv uden at være afhængig af professionel hjælp og støtte.
Hvorfor kvalitetsstandarder?
Kvalitetsstandarderne beskriver blandt andet det politisk besluttede serviceniveau i Helsingør Kommune, som er vedtaget af Byrådet. Serviceniveauet er et vejledende niveau, som kan understøtte en forventningsafstemning. Når rådgiveren i Visitation og Indsats skal vurdere hvilken type og omfang af støtte, du har brug for, sker det altid baggrund af en konkret og individuel faglig vurdering af dine behov: Rådgiveren vil desuden tage udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme. For nogle sociale tilbud gælder det, at et Visitationsudvalg skal træffe den endelige beslutning.
Derudover indeholder kvalitetsstandarderne en beskrivelse af det typiske indhold i de forskellige ydelser eller tilbud, du som borger kan få indenfor den lovgivning, som Center for Social Indsats og Bolig forvalter på vegne af Byrådet.
Formål med kvalitetsstandarderne
Formålet med kvalitetsstandarderne er flerdelt:
For dig som borger
Hvis du som voksen over 18 år har behov for hjælp som følge af nedsat funktionsevne, kan du bruge kvalitetsstandarderne som en guide til hvilke muligheder, der er for hjælp efter den sociale lovgivning og hvilke kriterier, der er for at få en given hjælp. Der er en kvalitetsstandard for hver af de ydelser, som kommunen kan tilbyde på voksensocialområdet.
For kommunens medarbejdere
Myndighedsfunktionen (rådgivere i Visitation og Indsats) skal bruge kvalitetsstandarderne som vejledende redskab i sagsbehandlingen, og rådgiverne henviser til kvalitetsstandarderne i deres afgørelser. De medarbejdere, som du samarbejder med i det daglige, kan bruge standarderne i dialog med dig om rammerne for den støtte, du har fået bevilget. Bevillingen følger lovgivningen og gældende retspraksis, og kvalitetsstandarden er udtryk for, hvis der politisk lokalt i Helsingør Kommune er besluttet et konkret vejledende serviceniveau.
Strategisk og politisk
For kommunens ledelse og politikere er kvalitetsstandarderne et vigtigt styringsredskab til de faglige og økonomiske prioriteringer på socialområdet.
Grundlæggende principper for arbejdet i Center for Social Indsats og Bolig
Kerneopgave
Både myndighedsafdeling og socialpædagogiske tilbud arbejder ud fra Center for Social Indsats og Boligs fælles kerneopgave:
- Vi bidrager til, at borgeren kan leve et meningsfuldt liv.
Grundlæggende principper
Medarbejderne på socialområdet i Helsingør Kommune arbejder efter følgende principper:
- Vi tror på, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig helt eller delvist og få et godt liv med eller uden funktionsnedsættelser (recovery).
- Vi tror på, at mennesker med varige funktionsnedsættelser (fx udviklingshandicap) ønsker et selvstændigt liv, mens de samtidig støttes i at vedligeholde og eventuelt udvikle deres funktionsevne.
- Indsatsen skal være mindst muligt omfattende og indgribende i borgerens liv.
- Vi fokuserer på forandring og udviklingsperspektiver i den enkelte borgers liv.
- Vi arbejder med fleksible indsatser rettet mod borgerens behov nu og her.
- Mennesker har forskellige behov på forskellige tidspunkter i deres liv. Vi målretter derfor indsatser i forhold til borgernes forskellige livsfaser og aktivitetsniveau.
- Vi ser muligheder og udnytter de rammer, vi har, så vi imødekommer nye behov på området.
- Vi starter i god tid med at vurdere behov – udviser rettidig omhu.
- Vi sikrer os, med dokumentation og data, at de sociale indsatser virker.
- Vi har en ambition om et godt møde og tillidsfuld relation med borgeren.
- Vi er lydhøre over for borgernes oplevelse af samspillet med kommunen og tilfredshed med indsatserne.
Tilbuddene på det specialiserede socialområde gives efter serviceloven (SEL), almenboligloven (ABL) og lov om specialundervisning for voksne.
Indsatstrappe
Indsatstrappen er et princip om, at du altid skal have en indsats, der er målrettet dine behov og den mindst omfattende indsats. Når rådgiverne vurderer hvilken indsats, der er den rette for dig, skal de vælge den indsats, der mest præcist og tilstrækkeligt opfylder dine behov og kan understøtte din selvhjulpenhed og udvikling. Det er ambitionen, at tilbuddene skal støtte dig, så du enten kan blive eller bevæge dig ned af indsatstrappen mod mindre omfattende tilbud eller et hverdagsliv med mindre eller ingen støtte.
Recovery og (re)habilitering
Den kommunale indsats følger servicelovens formål, nemlig at fremme dine muligheder for at udvikle dig og for at klare dig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre din livskvalitet. Derfor arbejder medarbejdere i kommunen habiliterende eller rehabiliterende med at understøtte din vej til recovery eller bedst mulig livskvalitet.
Rehabilitering
Rehabilitering og habilitering handler om at understøtte dine muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Målet afhænger af din situation. For nogle er det at opnå størst mulig selvhjulpenhed eller komme sig fra psykisk sygdom, mens det for andre handler om at bevare nuværende færdigheder og forebygge tab af funktionsevne. Indsatsen tager udgangspunkt i din samlede livssituation og sker i samarbejde mellem dig, eventuelle pårørende eller netværk, fagpersoner og andre relevante aktører. Medarbejderne skal hjælpe dig til at styrke, udvikle eller bevare dine ressourcer, så du kan deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet med størst mulig livskvalitet. Indsatsen kan også sættes ind tidligt med et forebyggende formål, hvis du har lettere udfordringer eller er i risiko for at miste fysiske, mentale, kognitive eller sociale færdigheder. Når indsatsen primært har til formål at bevare eksisterende funktioner og forebygge forværring, kaldes den habiliterende. Det kan være relevant for personer, der er født med et handicap eller har erhvervet det senere i livet.
Recovery (at komme sig)
Vi ved, at mange kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Dette kaldes 'recovery'. Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som du selv definerer det, med eller uden symptomer. Recovery er altså din individuelle proces mod at komme dig. Professionelle eller andre kan understøtte din recoveryproces (dette arbejde kaldes recoveryorienteret rehabilitering).
Forskning i recovery viser, at forbundethed, håb og optimisme, identitet, mening med tilværelsen og empowerment er vigtige for menneskers recoveryproces. Derfor arbejder vi i Helsingør Kommune med et stærkt fokus på blandet andet fællesskaber og inddragelse.
Sagsbehandlingsforløb
Hvor kan jeg få vejledning?
Hvis du har brug for hjælp, så kan du søge råd og vejledning i Åben Rådgivning på Vinkeldammen. De har åbent tirsdage og torsdage kl. 10-12, og her kan du møde en socialpædagogisk vejleder og en rådgiver fra Visitation og Indsats.
Læs om Åben Rådgivning og se kvalitetsstandarden for råd og vejledning.
Hvis du vil, kan du også læse mere eller få rådgivning hos DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet eller ved at kontakte en bruger- eller pårørendeorganisation, som er relevant for dig. Mange har gode rådgivningsfunktioner.
OBS på, at det IKKE er en forudsætning for at søge støtte, at du kender mulighederne. Rådgiveren vil vejlede dig.
Dit møde med rådgiveren - udredningssamtale
Hvis kommunen ikke kan hjælpe dig alene med råd og vejledning enten telefonisk eller i Åben Rådgivning, så vil blive inviteret til et møde, hvor en rådgiver i Center for Social Indsats og Bolig vil udrede dit støttebehov og funktionsevne. Dette kaldes en udredningssamtale.
Du vil få en indbydelse i din e-boks eller pr. brev med tid og sted for mødet. Du er velkommen til at tage en ven, pårørende eller bisidder med til mødet.
Til udredningssamtalen vil rådgiveren tale med dig om dine ressourcer og udfordringer i forhold til at klare hverdagen. Rådgiveren bruger Voksenudredningsmetoden, som er beskrevet nedenfor. Du behøver ikke forberede noget til dette møde. Mødet varer fra ½ til 1½ timer. Der kan også være behov for at afholde mere end et møde.
Efter udredningssamtalen vil rådgiveren gå i gang med at indhente yderligere oplysninger, hvis du giver samtykke til det. Det kan være fra læger, Jobcentret, botilbud eller lignende. Dette er med til at oplyse dit støttebehov og hvordan du fungerer set fra flere perspektiver.
Afgørelse
Når rådgiveren har modtaget alle oplysningerne, så laver han/hun en samlet udredning og en socialfaglig vurdering ud fra oplysningerne og jeres udredningssamtale. Hvis rådgiveren indstiller dig til støtte, så vil det blive behandlet på et internt visitationsudvalg.
Du vil altid modtage en skriftlig afgørelse, uanset om du bevilges støtte eller får afslag. I afgørelsen er der en klagevejledning, men du kan også herunder se hvordan man klager:
Klagevejledning
Du kan klage til Helsingør Kommune, Center for Social Indsats og Bolig, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.
Du kan klage både mundtligt via telefon, skriftligt pr. brev eller via digital post til Helsingør Kommune.
Klagen skal være modtaget hos Center for Social Indsats og Bolig inden for fire uger efter afgørelsen. Du kan klage ved at sige/skrive ’jeg klager’, eller du kan vælge at uddybe klagen. Hvis du vil indlevere mere materiale eller yderligere oplysninger, skal du gøre Center for Social Indsats og Bolig opmærksom på det (inden de fire uger) – så venter de med at genvurdere sagen. Når Center for Social Indsats og Bolig har modtaget klagen og eventuelt materiale, vil de genvurdere afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, videresender de sagen til Ankestyrelsen, der tager endeligt stilling. Du bliver orienteret om resultatet af genvurderingen.
For enkelte tilbud er der andre klagevejledninger. Se dem i de konkrete kvalitetsstandarder.
Helsingør Kommune har været en del af et samarbejde med Ankestyrelsens Task force på det specialiserede voksenområde i årene 2022-2024 for at sætte fokus på at nedbringe fejl i sagsbehandlingen samt sikre borgernes retssikkerhed i sagsbehandlingen. Samarbejdet bestod i gennemgang af sager, undersøgelser og interviews og Helsingør Kommunes myndighedsafdeling scorede over middel, både i starten og i slutningen af målingen.
Sagsbehandlingsfrister
Du kan se sagsbehandlingsfrister på de forskellige paragrafområder på Helsingør Kommunes hjemmeside.
Sagsbehandlingstiderne oplyser dig om, hvor længe en sag kan være undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Sagsbehandlingen indebærer bl.a. samtaler med dig og indhentning af oplysninger fra andre sektorer og samarbejdspartnere. Efter du har fået en afgørelse kan der være sagsbehandlingstid til selve foranstaltningen iværksættes, afhængigt af omfanget. Der kan være perioder, hvor kommunen ikke kan overholde sagsbehandlingsfristerne. I så fald giver vi dig skriftlig besked.
Voksenudredningsmetoden 2.0 og visitation
Her kan du læse om den metode, som rådgiverne bruger til deres sagsbehandling.
Visitation og Indsats’ henvisninger til støtte tager udgangspunkt i voksenudredningsmetoden 2.0 (VUM 2.0). Metoden sikrer en helhedsorienteret og systematisk sagsbehandling. Rådgiveren tager udgangspunkt i dine ønsker, håb og drømme for fremtiden og hvorfor du har søgt støtte hos kommunen. Rådgiveren foretager på den baggrund en udredning, som ligger til grund for en samlet faglig vurdering af dit behov for støtte.
Selve udredningsmetoden
Udredningsmetoden har til formål at understøtte en dækkende vurdering af din situation og ansøgning, herunder dine problemer, ressourcer og ønsker. I forlængelse af dette skal metoden understøtte en udredning, som er tilpasset dine konkrete behov. I udredningen skal rådgiveren derfor kun afdække de temaer og registrere de oplysninger, der har relevans for din konkrete ansøgning. Det er den enkelte rådgiver, der afgør, hvor omfattende udredningen skal være.
Temaer i udredningen af dine behov
Udredningen har til formål at belyse, hvordan dit funktionsniveau påvirker dine muligheder for at deltage aktivt i samfundet og udføre daglige aktiviteter. Udredningsmetoden er bygget op om temaer, som dækker forskellige aspekter af et menneskes liv og situation. Temaerne skal bidrage til at afdække alle relevante aspekter af de problemstillinger, som du kan opleve. Temaerne er:
- Funktioner og forhold, hvor rådgiveren sammen med dig danner sig et overblik over dine fysiske og mentale funktioner og sociale- og sundhedsmæssige forhold.
- Omgivelsesfaktorer, hvor fokus er på de faktorer i dine omgivelser, der enten kan hjælpe eller forhindre din aktivitet og deltagelse.
- Aktivitet og deltagelse, hvor fokus er på dit funktionsevneniveau ift. at udføre og deltage i aktiviteter. Her kan I bl.a. komme ind på relationer, samfundsliv, kommunikation, praktiske opgaver, egenomsorg og mobilitet.
Du kan læse meget mere om voksenudredningsmetoden på social.dk
Samlet vurdering af funktionsniveau og støttebehov
På baggrund af udredningen skal rådgiveren vurdere dine overordnede støttebehov og hvilken indsats, der vil gavne dig. Indsatsen skal enten støtte dig i at udvikle funktionsevne, fastholde funktionsevne eller begrænse tab af funktionsevne i forhold til at kunne udføre og deltage i aktiviteter og dermed have et så selvstændigt liv som muligt. Støttebehovet baserer sig på vurderingerne under aktivitets- og deltagelsestemaerne samt en generel, faglig vurdering.
Handleplan og mål
Hvis rådgiveren vurderer, at du er berettiget til en social indsats, så skal de tilbyde dig en handleplan jf. servicelovens § 141. Handleplanen skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret social indsats og bidrage til en fælles forståelse mellem dig og rådgiveren om den sociale indsats. Du kan selv bestemme om du vil have en handleplan. Men uanset hvad, så skal du, sammen med rådgiveren, formulere 1-3 mål for indsatsen ud fra dine ønsker, håb og drømme. Det er disse mål, som guider dit samarbejde med dem, som skal give dig støtten (kaldet 'udfører') - det kan fx socialpædagogisk vejledning, botilbud, beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Når du så starter dit samarbejde op med udføreren, kan I sammen formulere delmål, som er skridt på vejen til at nå indsatsmålene.
Dokumentation med fokus på virkning
Hvis du er visiteret til et støttetilbud, så skal de medarbejdere, du samarbejder med i tilbuddet, dokumentere deres arbejde og jeres samarbejde. Dokumentationen skal særligt have fokus på hvordan det går med at opnå indsatsmålene og eventuelle delmål - altså om du har den forventede gavn af den indsats og det samarbejde, som du er visiteret til. Medarbejderen skal så vidt muligt dokumentere i samarbejde med dig.
Notatpligt
Både rådgiverne i Visitation og Indsats (myndighed) og medarbejderne i Helsingør Kommunes egne tilbud er forpligtet til at føre journal, herunder at følge reglerne om notatpligt. Helsingør Kommune forudsætter, at eksterne tilbud dokumenterer indsatsen efter samme principper.
Både myndighedsrådgivere og udførende medarbejdere i Helsingør Kommune fører løbende journal i systemet KMD Nexus. Rådgiverne skal føre journal i overensstemmelse med offentlighedslovens § 13 og de forvaltningsretlige principper. Det betyder, at de skal føre journal over oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse. Medarbejderne i tilbuddene skal notere indsatser og resultater i forhold til indsatsmål, som du har opstillet sammen med rådgiveren.
På Borgerportalen kan du og dine pårørende se de oplysninger, som Helsingør Kommune har registreret om dig i den elektroniske omsorgsjournal KMD Nexus. Det kan for eksempel være information om:
- Hjemmehjælp
- Sygepleje
- Træning
- Sundhedsfremme
- Hjælpemidler og velfærdsteknologi
- Forebyggende hjemmebesøg
- Sager på social-, handicap- og psykiatriområdet
Opfølgning
Det tilbud, som kommunen vælger til dig, skal kunne tilgodese dine behov. Det er myndighedsrådgivernes opgave at følge op på hvorvidt tilbuddet, som du er blevet visiteret til, har den ønskede effekt og leverer den støtte, som kommunen har bestilt. Ved opfølgning vurderer rådgiveren om indsatsen fortsat er nødvendig og fyldestgørende, eller om den skal revideres. Det er forskelligt hvor ofte rådgiver følger op på indsatsen, afhængig af typen af tilbud og hvor stabile dine behov er.
Hvis der sker væsentlige ændringer i dine behov, efter at et tilbud er sat i gang, skal tilbuddet kontakte rådgiveren og orientere om dette.
Oplysningspligt
Hvis du modtager et økonomisk tilskud, så har du oplysningspligt overfor kommunen. Det betyder, at hvis dine behov eller forhold ændrer sig, så skal du orientere Helsingør Kommune.
Center for Social Indsats og Bolig
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 28 28
Skriv sikkert til os
Borgere: Send Digital Post
Virksomheder: Send Digital Post
