Indstil kandidat til Handicapprisen
Prisen blev første gang uddelt den 3. december 2009, på FN's internationale handicapdag.
Prisen kan fx gives til:
- En lokal ildsjæl.
- En virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap.
- En organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap.
- En sportsklub, som har arbejdet aktivt for handicapidræt.
- Et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap.
Ved vurderingen af modtageren tænkes også ud over de traditionelle rammer. Prisen drejer sig ikke kun om fysisk tilgængelighed og jobskabelse, selvom begge dele naturligvis skal med.
Indstil din kandidat
Indstil kandidat til Handicapprisen
Du kan indstille en kandidat til prisen frem til den 1. november 2022 klokken 12.00.
Det er altid muligt at indstille kandidater, også selvom fristen er overskredet. I disse tilfælde indgår indstillingerne i puljen det følgende år.
Sidste års vinder
Sidste års vinder af Handicaprisen var Hammermøllens Teatergruppe, som hvert andet år står bag en forestilling med inspiration fra lokalhistorien.
Handicaprådets begrundelse lød: Teatergruppen har i 2021's forestilling ’På kanten af Langebro’ taget initiativ til at inkludere bredt. Gruppen har formået hele vejen igennem at få de medvirkende med handicap til at føle sig velkomne og inkluderede, ligesom der blev fundet gode, praktiske løsninger på de udfordringer, der opstod undervejs.
Blandt deltagerne i ’På kanten af Langebro’ var både en person med synshandicap og en person i kørestol.
Udover at teatergruppen inkluderede personerne med handicap, gjorde den det også muligt, at så mange som muligt kunne deltage som tilskuere. Der blev arrangeret tolkning for døve ved to forestillinger og synstolkning for blinde og svagtseende ved en anden forestilling.
Endelig blev der arrangeret en særlig matiné-forestilling specielt velegnet for personer med udviklingshæmning.
Vindere af Handicapprisen gennem årene
- 2021: Hammermøllens Teatergruppe.
- 2020: De røde busser fra Bilcentralen APS og Bilcentralen af 1931.
- 2019: Ole Hansen (Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør).
- 2018: Klub Liv og Motion (Parasport Helsingør).
- 2017: IMCD Danmark.
- 2016: Nickie Lindegaard (træner for Special Olympic håndboldhold).
- 2015: Kvickly Prøvestenen v/Claus Ljungdahl.
- 2014: Tower Brasserie i Helsingør Bycenter.
- 2013: De frivillige bag Hornbæk Bådeklub Mini-12 gruppen v/Ove Hansen.
- 2012: Brugerrådet ved Café Liv.
- 2011: Holdet bag Lydavisen.
- 2010: Helsingør Handicapsvømning.
- 2009: Snoezelhuset v/Birgit Nørgaard og Grit Stenderup.