Prognosen bruges som grundlag for Økonomi- og Erhvervsudvalgets arbejde med budgettet og til at planlægge kapaciteten på kommunens institutioner og skoler. Den indgår også i boligplanlægningen, for eksempel når der skal vurderes, hvor mange boliger der bliver brug for fremover. Derudover har prognosen en vigtig rolle i arbejdet med Vision 2030, som har til mål at tiltrække flere familier til Helsingør Kommune.
Grundlag og metode
Prognosen er baseret på BYLABs Boligudbygningsprogram og inddrager blandt andet forventninger til boligbyggeri og indflytning. Derudover bygger beregningerne på demografiske og historiske data, såsom fødsler, dødsfald, flytninger samt ind- og udvandring.
Usikkerhed i fremskrivningen
Prognosen bygger på en række variable faktorer, og der er derfor en vis usikkerhed forbundet med fremskrivningerne. Jo længere ud i fremtiden, der regnes, jo større bliver usikkerheden.
Udviklingen kan blive påvirket af fx ændringer i flyttemønstre, store samfundsbegivenheder som pandemier eller flygtningestrømme og om boligprojekter bliver gennemført. Særligt på lokalt niveau – for eksempel i skoledistrikter – kan det få stor betydning for udviklingen.
Befolkningsprognosens første årti
Befolkningsfremskrivningen for perioden 2025–2034 er opdelt på aldersgrupper og geografiske områder og omfatter både hele kommunen og de enkelte skoledistrikter.
Tallene omfatter ikke flygtninge fra Ukraine, da det endnu er usikkert, hvor mange der bliver i kommunen, og hvordan de vil fordele sig på alder.
Befolkningsfremskrivningen for perioden 2025–2034 opdelt i skoledistrikter