Stil op som kandidat

Du kan stille op som kandidat til Helsingør Seniorråd, hvis du bor i Helsingør Kommune og fylder 60 år senest på valgdagen.

Helsingør Seniorråd består af ni medlemmer. Det nye seniorråd tiltræder 1. januar 2022 for en fireårig periode indtil 31. december 2025.

Luk alle
Åben alle

Vil du vide mere om Seniorrådet og valget, inviterer de nuværende medlemmer af rådet til et opstillingsmøde, hvor de fortæller om rådets arbejde og indflydelse og informerer om valget.

Tid og sted:

Onsdag d. 8. september i Toldkammeret, Store Sal, Havnepladsen 1, Helsingør. kl. 16. Møde bare op! Du skal ikke tilmelde dig først.

Mødet forventes at vare to timer.

Hvis du vil stille op som kandidat skal du skrive en kort præsentation af dig sig selv (400 anslag) og have mindst fem stillere.

Der er frist den 15. september 2021. Indtil da kan du godt lave rettelser.

Både du og stillerne skal have fast bopæl i Helsingør Kommune og være fyldt 60 år den 12. november 2021.

Stil op som kandidat og oplys dine stillere

Du får en mail fra Assembly Voting

Helsingør Kommunes samarbejdspartner hedder Assembly Voting. Når du opstiller dig som kandidat og indberetter dine stillere via linket, så modtager du en mail fra Assembly Voting, hvor du skal godkende dig som kandidat og som stiller. Mailen er fra Assembly Voting.

Har du problemer med at udfylde den digitale formular til seniorrådsvalget eller ønsker du ikke at opstille digitalt, kan du få hjælp ved at kontakte konsulent Elisabeth Fredskilde på 25 31 32 71.

Alle opstillede kandidater inviteres til et møde med det nuværende seniorråd torsdag den 23. september 2021 kl. 16.00 på Helsingør Rådhus, Stengade 72 ved gården. Der vil være fotografering i forlængelse af  af mødet.

På mødet orienteres om valget, præsentation af kandidaterne, valgmøder osv.

Seniorrådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ved valg til seniorråd kan der ikke anvendes listeopstilling eller indgås valgforbund. Kandidater stiller op personligt og ikke efter parti.

Kandidater skal have mindst fem stemmeberettigede stillere. Man kan kun være stiller for én kandidat.

De ni kandidater, som opnår det højeste antal stemmer, er valgt. Øvrige kandidater bliver suppleanter.

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28

Borgere: Skriv sikkert til Center for Sundhed og Omsorg