Forslaget inklusive miljørapporten er i høring i perioden den 29. september til og med den 25. november 2025.
Kommuneplanen er en overordnet samlet plan, der fastlægger rammerne for kommunens fysiske udvikling. Her kan du få et indblik i, hvordan kommunen skal udvikle sig i fremtiden.
Forslag til Kommuneplan 2025 kan tilgås via linket: Forside - Kommuneplan 2025 - Helsingør Kommune.
Revision af kommuneplanen
Der er foretaget en fuld revision, hvor kommuneplanen er sat op i en ny struktur. Der er udarbejdet en ny hovedstruktur, foretaget redaktionelle ændringer, hvor uaktuel tekst er bortredigeret. Derudover er der foretaget ændringer og præciseringer i nogle af retningslinjerne og rammerne.
Læs mere om ændringerne: Ændringer i forhold til Kommuneplan 2019 - Kommuneplan 2025 - Helsingør Kommune
Høringsfrist den 25. november 2025
Har du bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2025 eller miljørapporten, kan du indsende dem til og med den 25. november 2025 via funktionen ”Giv dit høringssvar”, som du finder i den digitale plan Bemærkninger - Kommuneplan 2025 - Helsingør Kommune eller via mail til BYLAB bylab@helsingor.dk
Borgermøde den 30. oktober 2025
Der afholdes borgermøde den 30. oktober på Lille Scene i Kulturværftet, Helsingør fra kl. 18.30 til kl. 20.00.
På borgermødet vil der være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte forslag til Kommuneplan 2025. Af hensyn til forplejning skal der ske tilmelding til borgermødet. Tilmelding skal ske senest den 15. oktober 2025 til BYLAB på mail: bylab@helsingor.dk
Miljøvurdering
Forslag til Kommuneplan 2025 er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.
Helsingør Kommune har vurderet, at forslag til Kommuneplan 2025 forudsætter en miljøvurdering og har derfor afgrænset, hvilke miljøfaktorer, der kan blive påvirket af planen.
Kommunen har vurderet, at miljøfaktorerne landskab, kulturarv, jordarealer, jordbund, klima, biodiversitet og befolkningen kan blive påvirket og derfor er der udarbejdet en miljørapport.
Det er alene den nye kommuneplans ændringer i forhold til den eksisterende kommuneplan 2019, som miljøvurderes.
Miljørapporten kan tilgås via linket: Miljøvurdering - Kommuneplan 2025 - Helsingør Kommune
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til BYLAB på mail: bylab@helsingor.dk