I Danmark er der undervisningspligt - ikke skolepligt. Du kan derfor vælge at hjemmeundervise dit barn.
Hvis du selv vil sørge for undervisning af dit barn, skal du søge om det.
Udfyld skema om hjemmeundervisning - fælles forældremyndighed
Udfyld skema om hjemmeundervisning - fuld forældremyndighed
Tilsyn og samarbejde med distriktsskolen
Center for Børn, Unge og Familier fører tilsyn med hjemmeundervisningen.
Når du anmelder hjemmeundervisningen udpeger Center for Børn, Unge og Familier en tilsynsførende fra dit barns distriktsskole. Hjemmeundervisning følger Bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler. Undervisningen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen.
Ved tilsynet mødes dit barn og underviseren med den tilsynsførende. Tilsynet foregår der, hvor undervisningen finder sted. Formålet er at vurdere barnets faglige og sociale udvikling. Den tilsynsførende kan bede om, at der gennemføres test for at få et bedre billede af barnets faglige niveau.
Hvis den tilsynsførende gentagne gange vurderer, at undervisningen ikke er tilfredsstillende, inddrager Center for Børn, Unge og Familier sagen for at sikre, at dit barn får den undervisning, det har krav på.
