Helsingør Kommune benytter Samlet Patientoverblik og har en integration til "Stamkort" og "Aftaler".
Det kan du med Stamkort
Stamkort giver dig mulighed for at udfylde dine personlige oplysninger. På den måde kan de sundhedsfaglige nemt se, hvem der er dine pårørende m.m. Du kan fx opdatere dit stamkort med:
- Dit telefonnummer
- Dine pårørende
- Midlertidig adresse
- Dit foretrukne sprog
- Din tandlæge
Opdatér dit stamkort på sundhed.dk/stamkort
Det kan du med Aftaler
Aftaler gør det nemt at bevare overblikket over dit eget og dine pårørendes behandlingsforløb. Samtidig er det lettere for de sundhedsfaglige at koordinere din behandling på tværs af sundhedsvæsenet. Du kan fx se dine aftaler med:
- Praktiserende læge
- Hospitaler
- Speciallæge
- Hjemmesygeplejerske
Få overblik over dine aftaler på sundhed.dk/aftaler
Få eller giv fuldmagt til pårørende på sundhed.dk/fuldmagt
Hvem kan se dine data?
Sundhedspersonalet må kun se dine aftaler og oplysninger i dit stamkort, hvis du er i behandling hos dem, og hvis det er relevant for din behandling. Hvis du ikke ønsker, at andre i sundhedsvæsenet skal kunne se dem, kan du spærre for deling på sundhed.dk/spaerring. Hvis du ikke har MitID, kan du ringe til Sundhedsdatastyrelsen og få hjælp på 32 68 39 00 og taste 2.