OBS: Vi følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner ift. covid-19. Der kan derfor forekomme ændringer i udbud af aktiviteter og evt. nedlukning af både aktiviteter og følgeskab. For spørgsmål vedrørende ordningen kontakt projektleder Stine Polke-Pedersen på tlf. 25 31 36 19.
Søndagsgudstjeneste i Vestervang Kirke
Sted: Vestervang Kirke, Gurrevej 66, 3000 Helsingør
Tid: Hver søndag kl. 10-11
Pris: Gratis
Gudstjenesten er om søndagen kl. 10 og varer ca en time. Derefter er der altid kirkekaffe, hvor man kan sidde og snakke med andre. Kræver ikke tilmelding. Gratis. Der kan opnås kirkebil for gangbesværede ved at ringe og aftale det med Vestervang Kirkes kordegnekontor.
Spiseaftener i Vestervang Kirke
Sted: Vestervang Kirke, Gurrevej 66, 3000 Helsingør
Tid: Hver 3. onsdag i måneden kl. 16-19
Pris: 15 kr.
Spiseaftnerne er som udgangspunkt d. 3. onsdag i måneden, men det kan variere, hvorfor man bør holde øje på Vestervang Kirkes hjemmeside. Vi åbner dørene kl. 16 til kreativ hygge og kaffe. kl. 17.30 er der en familiegudstjeneste og derefter er der fællesspisning ved langborde. Kræver ikke tilmelding.
Eftermiddagsklub i Vestervang Kirke
Sted: Vestervang Kirke, Gurrevej 66, 3000 Helsingør
Pris: Pris 25 kr.
Tid: Første onsdag i måneden kl. 14-16
Eftermiddagsklubben er en foredragsrække - vi begynder kl. 14 og slutter kl. 16. Vi starter med kaffe og kage og snak, derefter foredrag. Første onsdag i måneden. Hold øje med hjemmesiden for tema m.m. Kræver ikke tilmelding.
Fællesspisning i fælleshuset på Kingosvej
Sted: Fælleshuset, Kingosvej 54 B, 3000 Helsingør
Tid: Næstsidste mandag hver måned kl. 17.30-19.30 (dog ikke i juli)
Pris: 30 kr./medbring en ret
Gang i Nordvest arrangerer en gang om måneden fællesspisning i fælleshuset på Kingosvej. Her deltager 20-50 beboere i alle aldre. Der skiftes mellem at medbringe en ret til fællesbordet, og fælles madlavning. Her koster det 30 kr. at spise med.
Gågruppe ved Abildvængets Bibliotek
Sted: Abildvængets Bibliotek, Abildgaardsvej 2, 3000 Helsingør
Tid: tirsdag i ulige uger kl. 16-17, fredag i lige uger kl. 16-17
Pris: Gratis
Hver anden tirsdag og fredag mødes en gruppe på 5-10 mennesker til en frisk eftermiddagsgåtur i Nordvest. Man mødes ved Abildvængets Bibliotek og går i en times tid. Herefter sluttes der af med en kop kaffe.