Aktivitetscenter Hamlet

Hamlet er et aktivitetstilbud for pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Helsingør Kommune. Her kan du deltage i kreative aktiviteter, motion og sociale fællesskaber centralt i Helsingør.

Aktivitetscenter Hamlet ligger på Kronborgvej 1B i de tidligere Prins Hamlet-hotelbygninger.

Du melder dig ind ved at møde op i informationen på Hamlet i åbningstiden.

Pris for medlemskab

Det koster 139 kr. om måneden (2026-pris).

Betalingen bliver trukket automatisk via din pension gennem Udbetaling Danmark.

Se aktiviteter på Hamlet

På Hamlet kan du blandt andet deltage i:

  • Kreative værksteder
  • Strikkecafé og syning
  • Keramik, maling og akvarel
  • Modelskibsbygning
  • Engelsk og sangkor
  • Bordtennis, dart og billard
  • Yoga, linedance og stolegymnastik
  • Stavgang og petanque

Motionscentret til selvtræning er åbent hver dag kl. 9.00-14.30.

Har du forslag til nye aktiviteter, kan du kontakte Centerrådet.

Hamlet arrangerer blandt andet:

  • Bingo
  • Kabaret
  • Foredrag
  • Udflugter med bus
  • Julefrokost
  • Sommerfest

Der er gratis kaffe til medlemmer.

Ved cafeen ligger Kiosken, hvor du kan købe håndlavede gaver.

Kiosken har åbent:

  • Tirsdag kl. 11-13
  • Torsdag kl. 11-13

Du melder dig ud ved at møde op i informationen på Hamlet mandag til torsdag kl. 10-12.

Du skal udfylde en blanket og aflevere dit medlemskort.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op, kan du ringe på telefon 49 28 38 48.

Du skal oplyse dit CPR-nummer, så betalingen kan stoppes hos Udbetaling Danmark.

Frist for udmelding

Du skal melde dig ud senest den 5. i måneden.

Melder du dig ud senest den 5., betaler du sidste gang ved udgangen af samme måned.
Melder du dig ud efter den 5., skal du også betale for den følgende måned.

Aktivitetscenter Hamlet
Kronborgvej 1B
3000 Helsingør

Telefon: 49 28 38 48

Informationen har åbent:
Mandag til torsdag kl. 10-12.

Kontaktperson

Kontakt Helsingør Kommunes frivilligkonsulent

Mail: frivillig@helsingor.dk