Hvor må man holde hest?
Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I landzoneområder, der er udlagt til boligformål eller til blandet bolig og erhverv, er det heller ikke tilladt at holde heste.
Se landzoneområderne på kort (vælg planlægning og zonekort)
Hvornår er hestehold erhvervsmæssigt?
For at falde ind under definitionen for ikke-erhvervsmæssige hestehold må du højst have fire heste med føl på ejendommen. I landzonereglerne er erhvervsmæssigt dyrehold defineret anderledes. Fx er hestehold først erhvervsmæssigt, hvis det er hesteavl med mere end fem til syv avlshopper, og det fremgår af virksomhedsplanen, at det er erhvervsmæssig landbrugsdrift.