Jobmessen 2023

Turen til jobbet repræsenterer 40 virksomheder, som leder efter nye medarbejdere . Går du i tanker om at skifte job eller spor, er jobmessen stedet at besøge.

Tirsdag den 28. februar fra kl. 10 til 14 står en lang række virksomheder klar til at ansætte nye medarbejdere, både i Helsingør og Helsingborg.

I Helsingør foregår messen på Kulturværftet og i Helsingborg på Arbejdsformidlingen (Arbetsförmedlingen).
Derudover har Helsingør Kommune en stand med ledige job inden for sundheds- og ældreområdet. Så går du i tanker om at skifte spor, vil jobmessen være stedet at besøge.

Der udleveres færgebilletter til de besøgende på messen, som gerne vil udforske jobmarkedet på den anden side af Øresund.

Med jobmessen vil Helsingør og Helsingborg kommuner gerne sætte fokus på det kæmpemæssige potentiale, der ligger, hvis man også kigger på tværs af sundet, når man søger job og rekrutterer medarbejdere.

Luk alle
Åben alle

På begge sider af sundet åbner messerne kl. 10.00 og lukker kl. 14.00.

Nej - det er gratis at deltage på messen. Skal du videre til jobmessen i Helsingborg kan du få en gratis færgebillet så længe lager haves.

Her får du 9 gode råd om, hvordan du kan forberede dig på dit messebesøg og få mest ud af besøget – også i din jobsøgning.

1. Vær bevidst om dit mål

Messen kan bruges på flere måder, og det er en god idé at tænke over, hvad du gerne vil have ud af dit messebesøg. Hvis du ved, hvad du går efter, er det meget nemmere at få noget brugbart med hjem.

 

2. Søg information inden messen

Undersøg på hjemmesiden hvilke virksomheder der deltager. Udvælg de virksomheder, du gerne vil tale med på messen, også gerne nogle mindre kendte af slagsen. Små og mellemstore – og lokale – virksomheder kan rumme mindst lige så mange job- og karrieremuligheder som de større og globale virksomheder.

 

3. Forbered spørgsmål

– så er det meget nemmere at indlede samtalen med potentielle arbejdsgivere. Find ud af, hvad du gerne vil vide om den pågældende virksomhed – er det deres erfaring med kandidater med din uddannelsesbaggrund, er det information om hvordan en arbejdsdag kunne se ud i virksomheden?
Det kan også være spørgsmål om deres arbejdskultur, værdier, konkrete arbejdsområder eller noget helt andet. Vis hvad du går efter – er du målrettet, er der større sandsynlighed for, at det giver pote. 

 

4. Forbered en elevatortale

En elevatortale er en kort præsentation af dig selv – et slags mundtligt CV med fokus på centrale områder. Det er her, du kort og klart formidler, hvad du kan – det vil sige, du fremhæver dine samlede kompetencer og din overordnede faglige profil frem for dine specifikke fag og spredte erfaringer.

 

5. Henvend dig til virksomhederne

På messen har du mulighed for at få en uforpligtende snak med medarbejdere fra de deltagende virksomheder. Ofte er der både relativt nyuddannede medarbejdere, erfarne HR-folk og fagpersoner repræsenteret på standene – hvem du synes, det er nemmest at tage kontakt til, er helt op til dig.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at huske, at alle virksomheder  som deltager på messen venter på at med dig og besvare dine spørgsmål. Derfor: Ret ryggen, stå ved dine kompetencer og spørg løs!

 

6. Tag på messe sammen

– gerne med en ven – og inspirér hinanden til gode kontaktspørgsmål eller brug blot hinanden som makkere, hvis ikke du bryder dig om at gå rundt på en messe alene. Samtidig er det vigtigt at give hinanden god tid alene, når I er faldet i snak med en virksomhed – ofte bliver samtalerne dybere og mere konkrete, end hvis I færdes i en gruppe.

 

7. Notér stikord

Når du tømmer tasken efter flere timer på messen, kan det være svært at huske det ene navn fra det andet. Med nogle få stikord bagpå de visitkort og brochurer, du har fået, er det meget nemmere at sende den helt rigtige mail og CV i dagene efter. Så husk blok og kuglepen!

 

8. Vær åben, og giv dig tid

Selvom du er godt forberedt og har udvalgt netop de virksomheder og organisationer, du gerne vil tale med, er det en god idé at have antennerne ude. Hvem ved – måske findes drømmejobbet?
Det tager nemt flere timer at være på messe, hvis du både skal tale med en del virksomheder, notere stikord fra samtalerne og have tid til at lade dig inspirere yderligere.

 

9. Brug messebesøget aktivt bagefter

Efter messen er du formentlig kommet hjem med en stak visitkort og brochurer og ikke mindst idéer til, hvem du skal sende en ansøgning til. Det er en rigtig god idé at handle hurtigt, mens virksomhederne stadig kan huske dig – enten ved at sende en ansøgning, en mail eller giv dem et telefonopkald, hvor du takker for samtalen på messen og gør opmærksom på, at du vil gemme deres kontaktinformation til senere brug.

Der er flere parkeringsmuligheder i området

Parkeringskort

Der er stoppesteder for bus og tog i nærheden af Kulturværftet.

Adressen er

Kulturværftet
Allegade 13, 3000 Helsingør

Gå til Rejseplanen

 

Stande på Jobmessen (bliver løbende opdateret)

Luk alle
Åben alle

Adecco Sverige AB

AMF jobbspår ( systembolaget )

Attendo LSS

Concentrix

ForSea

Höganäs Omsorg AB, Kula Bemanning

Ikett Personalpartner AB

K2C

Kriminalvården

Lernia Bemanning

Louisiana

Randstad

Regionservice

Smartrefill

Sundbusserne

Säkra Larm

Tommy Nordbergh Åkeri AB

Tranpenad Bemanning i Skåne AB

VOF

Jobmesse 2023

Jobcenter Helsingør og Ydelsescenter

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
For borgere: Send Digital Post til Center for Job, Borgerservice og Teknologi 
For virksomheder: Send Digital Post til Center for Job, Borgerservice og Teknologi 

Ungeenheden
Gl. Banegårdsvej 37
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 10 40