Formålet med hjælp til personer med handicap
Formålet med hjælp til personer med handicap, der er i arbejde eller under uddannelse, er at kompensere for handicappet. Det vil sige, at hjælpen skal afhjælpe de begrænsninger, som dit handicap medfører.
Hvad kan hjælpen bestå af
Hjælpen kan bestå af:
- Tekniske hjælpemidler som særlige computerprogrammer til ikke-seende og ordblinde eller en teleslynge til hørehæmmede.
- Personlig assistance, der skal hjælpe dig på jobbet eller uddannelsen med de funktioner, som du på grund af dit handicap ikke kan udføre selv. De indholdsmæssige jobfunktioner skal du selv kunne udføre. En personlig assistent må ikke fungere som vikar eller medhjælper.