Tilskud til folkeoplysende aftenskoler og voksenundervisning

Hvis du har en forening eller en aftenskole, der tilbyder voksenundervisning, studiekredse, foredrag og debataftener, er der særlige muligheder for tilskud.

Folkeoplysende foreninger/aftenskoler har mulighed for få forskellige tilskud fra Helsingør Kommune. Hvis din forening/aftenskole ikke er godkendt som folkeoplysende, kan I undersøge mulighederne for at blive det på Trin-for-trin guiden

For at søge tilskud skal du have foreningens MitID klar.

Har du spørgsmål, kontakt da Center for Dagtilbud, Skoler, Idræt og Fritid via mail: folkeoplysning@helsingor.dk 

Folkeoplysende voksenundervisning er fritidsundervisning til voksne over 18 år eller for børn og voksne sammen, hvor til der er tilknyttet deltagerbetaling.

Voksenundervisningen har en bred vifte af tilbud inden for bevægelse, kulturfag, kreative fag, madlavning, IT, sprogundervisning m.m.

Voksenundervisningen er ikke en del af et reelt uddannelsesforløb, og som borger opnår man derfor ingen formel studiekompetence ved deltagelse i undervisningen.
Til gengæld får den enkelte borger mulighed for at øge sine almene og faglige indsigt og færdigheder. Derved styrkes evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Helsingør Kommune bidrager til, at voksenundervisningen skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere ved at yde undervisningstilskud, tilskud til debatskabende aktiviteter og foredrag.

Helsingør Kommune stiller ligeledes lokaler til rådighed eller yder lokaletilskud til aftenskoler og folkeoplysende foreninger, som udbyder folkeoplysende voksenundervisning.

Aftenskoler og folkeoplysende foreninger, som tilbyder voksenundervisning, studiekredse, foredrag og debataftener, kan søge om tilskud og kommunale lokaler til deres aktiviteter.

Det forudsætter, at de er godkendt efter bestemmelserne i folkeoplysningsloven, som er den lov, der fastsætter rammerne for fritidsområdet.

Godkendelsen er uden tidsbegrænsning. Kommunen kan trække godkendelsen tilbage, hvis foreningen ikke længere skønnes at opfylde bestemmelserne eller overtræder gældende retningslinjer.

Aftenskoler og folkeoplysende foreninger skal opfylde følgende bestemmelser:

Formål

En aftenskole/forening skal have et folkeoplysende formål, der kan godkendes af Helsingør Kommune. Formålet skal være almennyttigt. Det betyder, at formålet skal have en værdi, der kommer fællesskabet til gode, uden involvering af kommercielle interesser.

Ledelse

Foreningen skal have en bestyrelse bestående af mindst 5 medlemmer, der vælges eller udpeges af medlemmerne eller medlemsorganisationerne i foreningen.

Demokrati

Foreningen/aftenskolen skal være demokratisk opbygget, hvilket betyder, at foreningen/aftenskolen skal give deltagerne i den folkeoplysende voksenundervisning mulighed for en plads i bestyrelsen.

Åbenhed

Foreningen/aftenskolen skal være åben for alle borgere, der uanset etnisk, religiøs eller politisk baggrund kan tilslutte sig foreningens formål.

Tilhørsforhold

Foreningen/aftenskolen skal være hjemmehørende i Helsingør Kommune, hvilket betyder at foreningens undervisning, foredrag og debataftener primært skal foregå i kommunens geografiske område.

Aktiviteter

Foreningens aktiviteter skal være kontinuerlige. Det betyder, at der skal være tale om faste planlagte aktiviteter, som afvikles gennem hele undervisningsåret.

Vedtægter

Nedenstående oplysninger skal som et minimum fremgå af foreningens/aftenskolens vedtægter.
Vedtægterne skal godkendes af Helsingør Kommune.

  • Foreningens/aftenskolens formål.
  • Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer.
  • Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor.
  • Foreningens/aftenskolens hjemsted.
  • Betingelser for medlemskab.
  • Tegningsret for foreningen/aftenskolen.
  • Procedure for vedtægtsændringer.
  • Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør.

Puljen til undervisning yder tilskud til aftenskolers og folkeoplysende foreningers aflønning af lærere og ledere inden for følgende undervisningstyper:

  • Almen undervisning, studiekredse og foredrag.
  • Instrumentalundervisning.
  • Handicapundervisning.
  • Debatskabende aktiviteter.
  • Fleksible tilrettelæggelsesformer.

Fælles for alle undervisningstyper er, at aftenskoler og folkeoplysende foreninger selv kan vælge formen for tilrettelæggelse af undervisning, foredrag m.v., ligesom de har frit lærervalg.

Helsingør Kommune vægter ikke mellem fag og emne. Det betyder, at aftenskoler og folkeoplysende foreninger, som udgangspunkt, selv kan vælge, hvilke emner og fag, de vil udbyde.

Folkeoplysningsloven fastsætter dog nogle begrænsninger, som der redegøres for i afsnittet ”Begrænsning i fag og emner”. 

Almen undervisning, studiekredse og foredrag

I den almene undervisning og i studiekredse, fastsætter aftenskoler og folkeoplysende foreninger selv holdenes størrelse. Der ydes ikke tilskud til enkeltmandsundervisning af nogen art.

Det kommunale tilskud til almen undervisning og studiekredse udgør maximalt 1/3 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer til almen undervisning og studiekredse.

Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af aftenskolernes oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag. 

Instrumentalundervisning

Ved instrumentalundervisning forstås den tekniske beherskelse af ét musikinstrument og ikke den mere kunstnerisk betonede anvendelse af musikinstrumentet.

Sangundervisning, hvor elementer som sangteknik og stemmedannelse indgår i undervisningen, betragtes også som instrumentalundervisning. Det gælder de tilfælde, hvor stemmen bruges som et instrument til at synge med.

Det kommunale tilskud til Instrumentalundervisning udgør maximalt 5/7 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af det oplyste samlede antal løntimer til instrumentalundervisning.

Det forhøjede tilskud til instrumentalundervisning forudsætter, at undervisningen foregår på hold af minimum 2 og maksimalt 8 deltagere og hvor undervisningen foregår samtidigt. Lektionen kan dog
tilrettelægges på en sådan måde, at kun én deltager og én underviser er til stede ad gangen – eksempelvis ved undervisning i klaverspil. 

Handicapundervisning

Handicapundervisning er almen voksenundervisning, hvor der kræves en særlig tilrettelæggelse og pædagogisk indsats, at deltageren kan opnå fuldt udbytte af undervisningen.
Det vil sige, at deltageren skal være handicappet i forhold til det konkrete undervisningsemne. At deltageren har et handicap (invaliditet) er ikke ensbetydende med, at deltageren er handicappet i forhold til undervisningsemnet.

Handicapundervisning kan tilrettelægges således, at der kan oprettes hold udelukkende med deltagere, der er handicappede i forhold til emnet (handicaphold). Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan også integreres på et alment hold (blandede hold).

Handicaphold kan max bestå af 8 deltagere. Det kommunale tilskud til handicaphold udgør 7/9 af den samlede leder- og lærerløn. Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer til handicapundervisning.

Blandede hold kan max bestå af 10 deltagere. Det kommunale tilskud til blandede hold udgør 7/9 for handicappede deltagere og 1/3 for ikke-handicappede deltagere.

Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolernes oplyste samlede antal løntimer fordelt mellem almen undervisning og handicapundervisning. 

Undervisning i varmtvandsbassin

Undervisning i varmtvandsbassin betragtes i visse tilfælde som handicapundervisning. Det forudsætter dog, at:

  • holdbeskrivelsen indeholder en tydelig og konkret beskrivelse af både målgruppe og undervisningsemne.
  • holdbeskrivelsen indeholder oplysning om, at holdet er oprettet som handicaphold. Samtlige deltagere (max 8) skal underskrive en handicaperklæring og dermed erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet.
  • undervisningen ikke har karakter af behandling, hvilket vil sige et afsluttende forløb med henblik på raskmelding.
  • ved undervisning i varmtvandsbassin for "blandede hold", er det kun deltagere, der kan erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet, der kan udløse et højere tilskud. 

Handicaperklæring

En deltager, som kan erklære sig handicappet i forhold til undervisningsemnet, skal underskrive en handicaperklæring. Underskriften kan ske på en fælles handicaperklæring pr. hold eller på en selvstændig handicaperklæring, hvis deltageren ønsker det.

Af erklæringerne skal fremgå holdnummer, beskrivelse af undervisningsemne samt målgruppe.
Staben for Læring og Fritid kan rekvirere erklæringerne udleveret og ved tvivlstilfælde foretages stikprøvekontrol.

Deltageren skal i øvrigt, inden underskrift af erklæringen, være gjort bekendt med kommunens vejledning til handicapundervisning. 

Begrænsning i fag og emner

Der er frit valg i tilrettelæggelsesformen i forhold til undervisningstyperne samt frit lærervalg.

Som udgangspunkt har aftenskoler og folkeoplysende foreninger også frit emnevalg, dog ydes der jf. folkeoplysningsloven ikke tilskud til følgende emner eller fag:

  • Fremstilling af alkoholiske drikke, som øl, vin, spiritus m.v.
  • Spil, som eksempelvis brætspil, kortspil m.v.
  • Idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed.
  • Dans, som eksempelvis sportsdans, selskabsdans, ballet og jazzballet, hvor formålet enten er konkurrence eller at give et kunstnerisk udtryk gennem dansen.

Der ydes heller ikke tilskud til formelt kompetencegivende undervisning samt undervisning, foredrag og studiekredse, hvor formålet er:

  • Agitation.
  • Behandling.
  • Underholdning.
  • Forkyndelse.
  • Udbredelse af overtro.

Det gælder både teoretisk undervisning og udøvelse i praksis inden for emner, fag og formål. 

Debatskabende aktiviteter

Debatskabende aktiviteter er arrangementer, hvor deltagerne har mulighed for at deltage aktivt i en debat om et samfundsbetonet emne. En debat er altså mere end blot et foredrag, hvortil der kan stilles et par spørgsmål. Derfor kan almindelige foredrag heller ikke godkendes som debatskabende aktiviteter.

Af hver aftenskoles bevilgede undervisningstilskud, skal 10% afsættes til debatskabende aktiviteter. Tilskuddet kan alene bruges til debatskabende aktiviteter.

De debatskabende aktiviteter kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v.

Der er stor frihed for aftenskolerne til at planlægge både form og indhold for de debatskabende aktiviteter. Dog skal de emner, der tilbydes have til hensigt at:

  • være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet.
  • rette sig mod brede målgrupper.
  • indeholde en debatdel som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.
  • indeholde indlæg, der motiverer deltagerne til holdningstilkendegivelser.

Det kan de fleste emner leve op til, med mindre det er meget snævert fagstof. Ligesom ved al anden aktivitet under folkeoplysningsloven må aktiviteten ikke indeholde:

  • agitation.
  • behandling.
  • underholdning.
  • forkyndelse.
  • udbredelse af overtro.
  • valgkampagner.

Politikere kan deltage i arrangementer, hvor et bestemt emne debatteres, blot det ikke har karakter af vælgermøde.

Aftenskolerne skal aflægge særskilt regnskab for de udgifter og indtægter, de har haft i forbindelse med et sådant fælles arrangement. Der kan dækkes andre udgiftstyper end lærer-og lederløn.

Alle udgifter skal dokumenteres, bortset fra udgifterne til administration og lederløn. Af foreningens samlede tilskudsbeløb til debatskabende aktiviteter kan der maksimalt afholdes 40 % til administration og lederløn.

Tilskudsbeløbet kan ikke anvendes til:

  • Befordring af deltagere.
  • Forplejning af og udgifter til overnatning for deltagere.
  • Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi.
  • Entréudgifter for deltagere. 

Annoncering

Aktiviteterne skal annonceres offentligt og arrangementerne skal være åbne for alle. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til aktiviteten. Hvis der er deltagerbetaling, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse arrangementet, bruges til folkeoplysende aktiviteter. Det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er. 

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Formålet med fleksibel tilrettelagt undervisning er, at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder. Undervisningen skal adskille sig fra de hidtil anvendte undervisnings- og tilrettelæggelsesformer.

Puljen kan bruges til:

  • Løn til den person, der underviser.
  • Lederhonorar, dog højst 20 % af foreningens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer.
  • Udgifter til etablering af internetadgang til undervisere på hold inden for fjernundervisning.
  • Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi.
  • Annoncering.
  • Lokaleudgifter.

Andre udgiftstyper må afholdes af aftenskolen, typisk via deltagerbetalingen.

Udgifterne til fleksible tilrettelæggelsesformer omregnes til timer med ministeriets timesats og indgår i foreningens beregning af næste års ansøgning om tilskud til voksenundervisning. 

Undervisningstilskud – særlige forhold

For at opnå undervisningstilskud skal undervisningen som udgangspunkt være åben for alle samt være omfattet af deltagerbetaling.

Aftenskoler og folkeoplysende foreninger kan ansøge om godkendelse af undervisning tilrettelagt for en bestemt afgrænset deltagerkreds. Det kan være undervisning, der har til formål, at introducere en bestemt målgruppe for den folkeoplysende voksenundervisning.

Undervisning af den samme deltager kan dog kun godkendes for deltagelse på ét hold og højst i 1 år. Foreningen skal søge kommunen om godkendelse.

Foreningen kan søge om tilladelse til at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor særlige økonomiske forhold gør sig gældende. Formålet er at inddrage grupper i et aktivt fritidsliv, som ellers vil være forhindret af økonomiske årsager.

Idræts- og Fritidsforum behandler ansøgningen. I de tilfælde, hvor ansøgningen imødekommes, er aftenskoler og folkeoplysende foreninger stadig tilskudsberettigede og kan søge om lokaler i henhold til kommunens retningslinjer.

Aftenskoler og folkeoplysende foreninger dækker som udgangspunkt selv omkostningen ved manglende deltagerbetaling.

Ansøgning om undervisningstilskud for et kommende kalenderår sker ved at udfylde et ansøgningsskema. Helsingør Kommune sender et ansøgningsskema direkte til aftenskolerne/foreningerne.

Ansøgningsskemaet udfyldes med oplysninger om forventede antal undervisningstimer det kommende år, fordelt på undervisningstyperne:

  • almen undervisning.
  • instrumentalundervisning.
  • handicapundervisning og
  • foredrag.

Undervisningstimerne opgøres i undervisningstyperne almen undervisning,
instrumentalundervisning, handicapundervisning og foredrag.

Ansøgningsfristen er 15. november i indeværende kalenderår.

Nye foreninger/aftenskoler skal indsende ansøgning med beskrivelse af undervisningen samt oplysning om forventede antal undervisningstimer i det kommende kalenderår. Staben for Læring og Fritid foretager en konkret vurdering af ansøgning og antal timer.

Ansøgning for nye foreninger/aftenskoler sendes til folkeoplysning@helsingor.dk.

Fordeling af undervisningspuljen sker med udgangspunkt i det samlede antal undervisningstimer.

Beregning af undervisningstilskud

Tilskuddet til almindelig undervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal.

Tilskuddet til instrumentalundervisning kan maksimalt beregnes på baggrund af 5/7 af det oplyste løntimetal.

Tilskuddet til undervisning tilrettelagt for handicappede kan maksimalt beregnes på baggrund af 7/9 af det oplyste løntimetal.

Tilskuddet til foredrag kan maksimalt beregnes på baggrund af 1/3 af det oplyste løntimetal. Der beregnes 6 løntimer pr. foredrag.

Tilsagn om foreløbigt tilskud fordelt pr. undervisningstype meddeles senest 20. december. 

Udbetaling af undervisningstilskud

Tilskud til foreninger/aftensskoler udbetales kvartalsvis - dvs. primo januar, april, juli og oktober.

Tilskuddet til debatskabende aktiviteter udbetales medio januar. 

Udbetaling af løn

Tilskud til foreninger,/aftenskoler hvor kommunen er forpligtet til at forestå lønudbetalingen, indsættes på en mellemregningskonto på foreningens navn.

Lønudbetalingen vil herfra finde sted i det omfang, der er dækning på kontoen og altid sidste hverdag i måneden. Efter behov kan foreningen/aftenskolen selv indsætte beløb på kontoen.

Senest 2. kvartal fremsendes regnskab for forrige kalenderårs

  • deltagertal.
  • undervisningstimer.

fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer.

Dokumentationen skal godtgøre, at det kommunale tilskud til:

  • undervisning, studiekredse og foredrag højst udgør 1/3 af den samlede leder- og lærerløn.
  • instrumentalundervisning højst udgør 5/7 af den samlede leder- og lærerløn.
  • undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til et konkret emne højst udgør 7/9 af den samlede leder- og lærerløn.

Herudover fremsendes særskilt regnskab for tilskuddet til debatskabende aktiviteter, hvor hvert arrangement endvidere beskrives. Særlige skemaer anvendes til regnskabsaflæggelsen.

Ovenstående oplysninger skal fremgå af regnskaberne, som underskrives af foreningens/aftenskolens bestyrelse, daglige leder og revisor. Såfremt foreningens samlede tilskud til undervisning overstiger 400.000 kr. skal regnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. 

Regulering af undervisningstilskud

På baggrund af foreningens/aftenskolernes regnskaber beregnes en ny fordeling af tilskudsmidlerne for forrige år. Såfremt de udbetalte tilskud til de forskellige undervisningstyper er forskellig fra fordelingen, som lå til grund for udbetalingen, reguleres differencen i 2 eller 3. acontoudbetaling for
indeværende år.

Ikke forbrugte midler fra debatskabende aktiviteter reguleres ligeledes i 2 eller 3. acontoudbetaling for indeværende år.

Eventuelle ubrugte midler fra debatskabende aktiviteter lægges i en samarbejdspulje i Folkeoplysningens Samråd til afholdelse af fælles temaarrangementer med fokus på debat. Det kan eksempelvis ske i samarbejde med kommunale institutioner så som Kulturværftet m.v. 

Statistik

I 2. kvartal fremsendes på særligt skema oplysning om:

  • antal deltagere fordelt på undervisning, foredrag, instrumentalundervisning, undervisning tilrettelagt for handicappede samt fleksible tilrettelæggelsesformer.
  • antal deltagere og antal gennemførte undervisningstimer fordelt på emner. 

Udenbys deltagere – mellemkommunal refusion

Aftenskolerne/foreningerne er forpligtet til at fremsende oplysninger om personer, der modtager undervisning, men ikke bor i Helsingør Kommune. Der anvendes enten særlig blanket eller fortegnelse med oplysninger sorteret i kommuneorden. Følgende oplysninger skal jf. folkeoplysningsloven indgå i de
indsendte lister.

  • navn.
  • adresse.
  • cpr-nummer.
  • undervisningsform (A-H-I-F(fleksible tilrettelæggelsesformer)).
  • emne.
  • timetal.
  • startdato.


Senest i april måned sendes lister over udenbys deltagere for forrige kalenderår til Staben for Læring og Fritid.


Bemærk:
Ifølge folkeoplysningslovens § 43, stk. 5 skal aftenskolerne/foreningerne gøre deltagerne opmærksom på, at deres cpr-nummer vil blive videregivet til hhv. Helsingør Kommune og bopælskommune.

Brug af kommunale lokaler

Aftenskolen eller foreningen booker lokaler gennem Helsingør Kommunes bookingsystem.

Lokalegebyr

For brug af kommunale fag- og klasselokaler betales et gebyr pr. time pr. lokale. Forbrug af sale betales et gebyr pr. time.

Opkrævning af gebyrer varetages af Staben for Læring og Fritid, Idræt og Anlæg én gang årligt og kan ikke modregnes i ansøgningen om lokaletilskud.

Lokaleleje

Såfremt kommunen ikke kan anvise et egnet offentligt lokale, ydes tilskud med 75 % af Kulturministeriets aktuelle sats for lokaletilskud til almindelige lokaler (141,33 kr. i 2021).

Aftenskolen eller foreningen ansøger om forventede forbrug af lejede lokaler for næste sæson medio marts.

Aftenskolen eller foreningen kan efter ansøgning få godkendt et højere tilskud pr. time.

Tilsagn om tilskud til lokaleleje meddeles senest 1. juni.

Regnskab med anmodning om refusion af lokaleudgifter for lejede lokaler indsendes for forårssæsonen senest 30. juni og for efterårssæsonen senest 15. december.

Tvivlsspørgsmål om et offentligt lokales egnethed samt ansøgning om et højere tilskud afgøres af Staben for Læring og Fritid.

 Udbetaling af undervisningstilskud, 1. acontoudbetaling.  Primo januar.
 Udbetaling af tilskud til debatskabende aktiviteter.

 Medio januar.

 Liste over udenbys deltagere indsendes.  April.
 Regnskab for undervisningstilskud og evt. beretning for sidste   kalenderår.  2. kvartal (april-juni).
 Regnskab for debatskabende aktiviteter.  2. kvartal (april-juni).
 Statistik.  2. kvartal (april-juni).
 Regulering af undervisningstilskud for foregående kalenderår.  2 eller 3. kvartal (april-september).
 Regulering af tilskud til debatskabende aktiviteter for   foregående kalenderår.  2 eller 3. kvartal (april-september).
 Udbetaling af undervisningstilskud, 2. acontoudbetaling.  Primo april.
 Kommunalt tilsagn om tilskud til lokaleleje.  1. juni.
 Anmodning om lokalerefusion, 1. halvår.  30. juni.
 Udbetaling af undervisningstilskud, 3. acontoudbetaling.  Primo juli.
 Udbetaling af undervisningstilskud, 4. acontoudbetaling.  Primo oktober.
 Ansøgning om undervisningstilskud for næste kalenderår.  15. november.
 Tilskudstilsagn for næste kalenderår.  20. december.
 Anmodning om lokalerefusion, 2. halvår.  15. december.
 Udbetaling af løn sidste hverdag.  hver måned.

 

Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28