Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run
Der er mange muligheder for at dyrke idræt, hvis du har et handicap, en psykisk lidelse eller andre sociale udfordringer.
Har du lyst til at spille fodbold? Eller være en del af holdet på anden vis? Så har du nu mulighed for at være med på CROS Helsingørs Omboldhold, som er en del af Snekkersten IF.
Hvis du ønsker socialt samvær og aktivitet, så har du mulighed for at komme i Værestedet Vinkeldammen eller 17A - Vejen Frem.
Derudover kan du deltage i idrætsaktiviteter på tværs af socialpsykiatrien, som er understøttet enten af medarbejdere fra socialpsykiatrien eller andre borgere. Du kan deltage, hvis du kommer på et af værestederne eller modtager støtte fra socialpsykiatrien i Helsingør Kommune.
Kontakt en medarbejder i socialpsykiatrien for at høre mere.
Har du et handicap, kan du for eksempel gå til en idrætsaktivitet i en af kommunens handicapidrætsklubber eller i forbindelse med særligt tilrettelagte aktiviteter. I nogle tilfælde er det muligt at deltage på et hold i en af kommunens mange almene idrætsforeninger.
Derudover kan du, i Specialsportguiden, søge efter idrætstilbud i nærheden af dig:
I Værestedet Liv har du mulighed for at være en del af et fællesskaber med andre med udviklingshandicap. Her er fællesspisning og samvær, og derudover mulighed for at bruge fitnesslokalet og dyrke andre former for idræt.
Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 28 28
Borgere: Send Digital Post
Virksomheder: Send Digital Post