Mistrivsel i dagligdagen

Helsingør Kommune driver eller samarbejder med en række gode initiativer, som du frit kan opsøge, og som kan hjælpe dig, hvis du ikke trives.

I headspace kan du få nogen at tale med. Om store eller små ting – du bestemmer. Headspace er en del af foreningen Det Sociale Netværk og har et samarbejde med Helsingør Kommune. 

headspace henvender sig til børn og unge mellem 12 og 25 år, og du kan kontakte dem på den måde, der passer dig bedst. Både fagpersoner og frivillige er klar til at tage en snak, og kender til andre hjælpetilbud i kommunen.

Kontakt

headspace Helsingør
Lundegade 17B
3000 Helsingør

Ring til headspace på 53 73 30 10
Send en sms til headspace på 1403 - husk at starte din besked med hs helsingør

Læs mere om headspace

Hvis du fx oplever tegn på psykisk mistrivsel i form af angst eller depression, og ønsker konkrete redskaber til at tackle symptomerne og hverdagen med dem, er et Lær at tackle-kursus måske noget for dig.

Helsingør Kommune driver selv en række kursusforløb efter Lær at Tackle-konceptet, som findes i mange kommuner i Danmark. Der findes blandt andet ”Lær at tackle angst og depression”, ”Lær at tackle angst og depression for unge” og ”Lær at tackle hverdagen som pårørende”.

Hvordan kommer jeg med?

Det er gratis at deltage, og det kræver ikke henvisning.

Se de forskellige kursustilbud

Der findes en række organisationer, som tilbyder gratis telefonrådgivning til dig, hvis du oplever psykiske problemer eller krise. Det Sociale Netværk har samlet kontaktoplysninger på mange organisationer.

Se listen på Det Sociale Netværks hjemmeside

TUBA Helsingør tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

Terapien i Helsingør er for unge mellem 14-24 år, uanset hvilken kommune de bor i, og for unge fra 25-35 år, som er bosat i Helsingør Kommune. Der er mulighed for individuelt tilpassede forløb, samt gruppeterapi med andre unge.

TUBAs arbejde hviler på en solid faglig viden om, hvordan det kan være at vokse op i en familie med misbrugsproblemer, og hvordan man får det bedre, hvis man har det svært.

Den bygger på grundlæggende forhold:

  • Vi samarbejder med dig om, hvordan du får det bedre.
  • Vi ved noget om, hvad det har kostet dig, og hvordan du kan komme videre.
  • Vi sikrer høj faglig kvalitet.

Kontakt

TUBA Helsingør
Lundegade 17A
3000 Helsingør

Email: helsingor@tuba.dk
Telefon: 30 85 81 85
Kontakt TUBA-afdelingen i Helsingør

Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.

Center for Særlig Social Indsats

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 28 28

Skriv sikkert til os