Når du har læst din byggetilladelse grundigt igennem, så er du klar til at bygge.
Anmeld at du går i gang med byggeriet
Når du har fået byggetilladelsen, skal du anmelde til Helsingør Kommune, at du går i gang med dit byggeri.
Husk også at anmelde bygge- og nedrivningsaffald
Du skal anmelde byggeaffald senest 14 dage før, dit byggearbejde går i gang.
Det er altid dit ansvar, at alle regler om byggeaffald bliver overholdt. Dette gælder også, selvom du måske har ansat en byggerådgiver.
Tilladelse til containere og stilladser
Skal du have stilladser, containere eller arbejdsskure til dit byggeri, så kræver det en særlig tilladelse. Du skal have tilladelsen, inden du må sætte stillads op eller placere containere.
Husk derfor altid at søg om tilladelse til at sætte stillads og containere op, når du søger byggetilladelsen via Byg og Miljø.
Søg om tilladelse til containere og stilladser via Byg og Miljø