Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run
Læs om regler, ansøgning og om, hvad du især skal tænke på, hvis du skal bygge eller har andre projekter i landzonen.
Landzonen er til landbrug. Byggeri, udstykning og arealanvendelser, der ikke har med landbrug at gøre kræver næsten altid landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1). Også selv om Helsingør Kommune er en del af Hovedstadsområdet.
Siden "zoneloven" blev indført i 1970 har landet været opdelt i zoner:
Læs om zoneinddelingen og landzoneadministration
Formålet var og er, at sikre samlede bydannelser med tilhørende erhvervsområder, samt at reservere særlige arealer til sommerhuse. Mens landzonen var og er til landbrug.
Opdelingen betyder, at vi dag stadig har en klar grænse mellem byerne og landbrugslandet. Vi kan på grund af de forholdsvis ubebyggede flader læse bosættelses- og kulturhistorien i landskabet. Blandt andet gennem træk som diger, husmandssteder, gravhøje osv.
I Helsingør Kommune, som er opland til hovedstaden, har vi fine uforstyrrede landskaber, skønt der igennem tiden har været betydeligt tryk på arealressourcen.
Projekter, som ikke har med landbrug at gøre kræver landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1).
Landbrugsbygninger kræver derimod ikke landzonetilladelse (planlovens § 36 stk. 1 nr. 3), men byggetilladelse er byggetilladelse er nødvendig.
Overflødige landbrugsbygninger kan uden landzonetilladelse ombygges til en ekstra bolig og til visse former for erhverv.
Andre overflødige bygninger i landzonen kan i en række tilfælde også ombygges til en ekstra bolig og til visse former for erhverv.
Se også om dit projekt kræver dispensation, og om din ejendom er lokalplanlagt
Bygninger til landbrug, skovbrug og erhvervsfiskeri kræver ikke landzonetilladelse (planlovens § 36 stk. 1 nr. 3). Kun byggetilladelse vil være nødvendig.
Ansøgning om landbrugsbygninger skal indeholde:
Når vi modtager din ansøgning, ser vi om den indeholder de nødvendige oplysninger.
Overflødige landbrugsbygninger kan uden landzonetilladelse bygges om og benyttes som en ekstra bolig samt til visse former for erhverv.
Ønsker du at inddrage overflødige landbrugsbygninger til bolig eller en eller anden form for erhverv, skal du meddele det til os (planlovens §§ 37- 38). Ejendommen behøver ikke at være landbrugsnoteret for at udnytte tidligere landbrugsbygninger. Andre overflødige bygninger kan i en række tilfælde også ombygges til en ekstra bolig eller til erhverv.
Der kan kun indrettes én ekstrabolig. Vi forudsætter, at bygningen er mere end 5 år gammel, og at den ikke ombygges væsentligt.
Opfylder landbrugsbygningen betingelserne, er det i orden i forhold til planlovens landzonebestemmelser, når vi har sendt dig en godkendelse.
Byggetilladelse er derimod altid nødvendig, når gamle bygninger ombygges. Ikke mindst for at undgå brandsmitte og for at sikre flugtveje samt lovlige adgangsforhold.
Der kan indrettes en ekstra bolig i visse overflødige bygninger. Dog ikke bygninger Kystnærhedszonen. Vi forudsætter, at bygningen er mere end 5 år gammel, og at den ikke ombygges væsentligt. Spørg gerne, om vi kan godkende udnyttelsen af overflødige bygninger. Byggetilladelse er under alle omstændigheder nødvendig.
Der er en umiddelbar ret til at nyttiggøre overflødige landbrugsbygninger og i visse tilfælde også andre overflødige bygninger til:
Virksomheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger må have et mindre oplag, som ikke skæmmer omgivelserne.
Virksomheder i det åbne land - ikke i landsbyer - kan uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m² i tilknytning til virksomheden.
Indretning af parkeringspladser til virksomheder eller butikker, som er indrettet i gamle landbrugsbygninger eller andre overflødige bygninger kræver derimod altid landzonetilladelse. Fordi der inddrages "nyt land".
"Anmeldelsen" skal indeholde:
Vejledning om landzoneadministration
Når vi modtager din anmeldelse, ser vi om den indeholder de nødvendige, overordnede oplysninger.
Herefter vurderer vi, om det ansøgte kræver landzonetilladelse. Eller om det er omfattet af retten til at ombygge og benytte overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre bygninger (uden landzonetilladelse).
Måske har vi behov for at se ejendommen, og meddeler dig et muligt tidspunkt.
Vi afklarer også, om dispensationer eller godkendelser efter andre lovgivninger er nødvendige.
Vi skal enten godkende projektet (efter planlovens §§ 37-38) eller bede dig om flere oplysninger, inden der er gået 14 dage.
Hvis landzonetilladelse eller andre dispensationer ikke er nødvendige, går sagen videre til en byggesagsbehandler, der kontakter dig, hvis der er spørgsmål med hensyn til selve byggeriet.
Hvis projektet kræver landzonetilladelse, vil vi som regel se ejendommen "i virkeligheden" og kommer på besøg, hvor du viser rundt.
Det meste byggeri og andre projekter i landzonen kræver landzonetilladelse. Læs om hvilke oplysninger vi behøver for at behandle din ansøgning.
Projekter, som ikke har med landbrug at gøre, kræver altid landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1).
Vær opmærksom på at stalde og andre bygninger til dyrehold inklusive hestepensioner og rideskoler ikke er landbrugsbygninger, men bygninger til "andet erhverv" i landzonen og derfor kræver landzonetilladelse.
Stalde over 100 m² generelt og over 200 m² hvis de er til heste, hører dog under Husdyrbrugloven, som har sin egen ansøgningsportal.
Ansøgning om landzonetilladelse skal indeholde:
I teksten kan du begrunde dine behov og valg. Belys først sagen fra din egen synsvinkel. Skriv herefter dine begrundelser, set med naboens eller en forbipasserendes øjne.
Begge synsvinker er nødvendige, da behandlingen af ansøgningen sker efter planloven. Ved afgørelser efter planloven skal mange forhold afvejes. Ofte skal projekter pusles på plads, så den bedste løsning opnås. Ligesom ved lokalplanlægning.
Når vi modtager din ansøgning, ser vi om den indeholder de nødvendige oplysninger.
I Helsingør Kommune og Nordsjælland har vi mange små ejendomme med små dyrehold. De mange heste og andre dyr bidrager til et rigt friluftsliv.
De små dyrehold er i landzoneforstand (planlovsforstand) ikke defineret som landbrug. De er "andet erhverv" i landzonen eller fritidslandbrug.
Derfor er landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1) til stalde og andre bygninger til dyrene oftest nødvendige.
Ønskes samlede staldarealer (produktionsarealer) på mere end 100 m², er det ikke landzonetilladelse, men derimod en tilladelse efter husdyrbrugsloven, som er nødvendig. Tilladelse efter husdyrbrugsloven er nødvendig, både hvis stalden er led i landbrugsdrift, og hvis den er til fritidsdyrehold. Uanset hvor mange dyr, der skal være i stalden.
Bemærk, at stalde til heste skal behandles efter husdyrbrugslovens regler, når stalden ønskes på mere end 200 m²
Tilladelse søges i ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk. Du skal være opmærksom på, at lader, maskinhuse og andre driftsbygning til dit husdyrbrug også skal søges (anmeldeordning) her, hvis dit staldareal er større end 100 m² eller 200 m², hvis du har heste.
Da dyrehold - fritidsformål eller ej - hører til i landzonen, er det vigtigt med dialog om ønsker, behov og placeringsmuligheder. Så dyreholdet indpasses under hensyntagen til landskab, naboer og de generelle miljø- og planmæssige forhold på stedet.
Ved ansøgning om ridebaner og ridehaller vurderer vi konkret, om de er produktionsarealer i husdyrbruglovens forstand og skal indregnes ved ansøgning. Kun bygninger til stutterier (hesteavl) betragter vi som landbrugsbygninger.
Stutterier er defineret ved blandt at have 5-7 avlshopper og være drevet af professionelle hesteopdrættere.
Ansøgning om landzonetilladelse til byggeri i forbindelse med fritidsdyrehold skal indeholde:
Søg tilladelse til husdyrbrug (husdyrbrugloven)
Kommunen fører regelmæssigt og med 6 års mellemrum miljøtilsyn (landbrugstilsyn) med dyrehold svarende til 2 køer med kalve eller 4 heste med føl.
Du er velkommen til at kontakte os forud for ansøgning om stald, mødding mv.
Behandling af din ansøgning er et samarbejde.
Vi har nemmest ved "at gribe" din ansøgning, hvis du skriver udførligt om dine ønsker og behov. Vi tager også gerne en snak om projektet, inden du sender os ansøgningen.
I teksten kan du begrunde dine behov og valg. Belys først sagen fra din egen synsvinkel. Skriv herefter dine begrundelser, set med naboens eller en forbipasserendes øjne.
Begge synsvinker er nødvendige, da behandlingen af ansøgningen sker efter planloven. Ved afgørelser efter planloven skal mange forhold afvejes. Ofte skal projekter pusles på plads, så den bedste løsning opnås. Ligesom ved lokalplanlægning.
Se de nyeste landzonetilladelser
Behandlingen af landzonesager og husdyrbrugssager tager sædvanligvis 12-16 uger fra vi har de nødvendige oplysninger. Sagsforløbet er forholdsvis langt på grund af høringer og klageperiode. Oveni kommer tid til byggetilladelse.
Nabohøring er lovpligtig forud for landzonetilladelser. Høringsperioden er 14 dage.
Ansøgninger om udstykning, byggeri eller andet, som kræver landzonetilladelse skal vi sende i nabohøring. Naboerne har to uger til at sende Helsingør Kommune bemærkninger.
Modtager vi bemærkninger, sender vi dem til dig som ansøger, så du kan kommentere naboernes input, inden vi træffer en afgørelse. Det vil sige, inden vi træffer skriftlig beslutning.
Formålet med nabohøringerne er, at få kendskab til lokale forhold, inden vi træffer beslutningen. Høringsbemærkningerne er vejledende for Helsingør Kommune.
Vi skal offentliggøre landzonetilladelser med en klageperiode på fire uger.
Se de nyeste landzonetilladelser
Enhver med retlig interesse i afgørelserne kan klage over dem.
Det vil sige, at du som ejer eller ansøger kan klage og at naboer og foreninger med landskabs- og naturbevarende formål samt andre myndigheder også er klageberettigede.
Eventuel klage skal indtastes i og sendes til Planklagenævnet via Klageportalen.
Modtager vi en klage, skal Planklagenævnet afgøre om Helsingør Kommune har handlet ret ved sin afgørelse.
Klagenævnet giver ansøger besked, hvis der bliver klaget. Nævnet videresender også klagen til kommunen.
Helsingør Kommune har herefter tre uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.
Ansøger og klager får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.
Klageberettigede kan foruden ejere, ansøgere og brugere være naboer, landsdækkende foreninger med natur- og landskabsbevarende formål samt andre myndigheder.
Det er Planklagenævnet, der fastslår, om klageren er berettiget til at få behandlet sin klage. Ligesom Nævnet fastslår om klagen er modtaget rettidigt.
Tjek, hvem der er klageberettiget, og hvornår fristen for klage udløber i de enkelte afgørelser.
Hovedreglen er, at der er fire ugers klagefrist på afgørelser.
Tjek altid klageadgangen i den enkelte afgørelse. Kredsen af klageberettigede kan også variere alt efter lovgivning.
Spørgsmål om afgørelser og klageadgang kan rettes til Center for By, Land og Vand.
Landskabet er den fysiske ramme omkring ejendomme og bygninger i det åbne land. Læs om landskabet og hvorfor og hvordan du skal begrunde ansøgninger.
Hvis du vil udstykke, bygge eller ændre anvendelsen af bygninger eller arealer i landzonen, skal du begrunde dit projekt i forhold til dit eget nærmiljø (bygningskompleks). Men også i forhold til det landskab, ejendommen ligger i.
Værdifulde landskabs- og kulturtræk kan være geologiske formationer skove i horisonten, landsbyer med ubebyggede dyrkningsflader, udstykningsmønstre, diger, husmandskolonier, høje på bakkedrag, kirkeomgivelser og mange flere.
Du finder en oversigt over kommunens landskaber og deres værdifulde og sårbare træk i en kortfattet landskabsanalyse.
I kommuneplanen kan du se retningslinjerne, som gælder for byggeri og arealanvendelser i det åbne land.
Landskabsanalyse og retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen på baggrund af udmelding fra staten (statslige interesser).
Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 28 28
Borgere: Send Digital Post til BYLAB
Virksomheder: Send Digital Post til BYLAB