MitID

Har du brug for hjælp af Borgerservice til MitID, skal du altid bestille tid. Møder du op uden en tid, må vi desværre sende dig hjem igen.

Du kan selv oprette MitID med MitID-appen. Det kræver:

  • At du har et gyldigt pas med chip.
  • At du har en telefon, der kan scanne dit pas.
  • Se videovejledning

Bestil MitID

Bestil eller aflys tid

Bestil tid til MitID, hvis:

  • Du ikke har et gyldigt pas.
  • Din telefon ikke kan scanne.
  • Du har brug for at få hjælp til MitID.

Bestil tid til MitID

Bestil altid en tid, inden du møder op i Borgerservice.

Du skal aflyse din tid, hvis du alligevel ikke får brug for den. 

Aflys din tid

Hjælp til forskellige situationer

For at aktivere MitID appen på en ny telefon, skal du bruge en aktiveringskode.

Sådan får du en ny aktiveringskode:

  • Download appen til din nye telefon og scan dit pas - se vejledning MitID.dk
  • Har du en kodeviser eller kodeoplæser, kan du logge på MitID.dk og bestille en ny aktiveringskode.
  • Har du MitID appen installeret på en anden telefon eller tablet, kan du bestille en ny aktiveringskode på MitID.dk 
  • Hvis din telefon ikke kan scanne dit pas kan du låne et familiemedlems telefon, der kan scanne og som har MitID appen installeret på telefonen. Nu kan du bestille en ny aktiveringskode ved at følge vejledning på MitID.dk - Link til vejledninger på MitID.dk

Kan du ikke benytte nogle af mulighederne, skal du bestille en tid. Bestil altid en tid, inden du møder op i Borgerservice.

Bestil tid til MitID

For at installere MitID appen på en af dine andre enheder, skal du bruge en aktiveringskode. Du kan bestille en ny aktiveringskode på MitID.dk

Se vejledning

Har du ikke en telefon eller tablet, der kan bruge apps, eller ønsker du at bruge MitID fra en PC, skal du bruge en kodeviser eller en kodeoplæser. Kodeviser eller kodeoplæser kan du bestille på MitID.dk - se vejledning på MitID.dk.

Vi anbefaler, at du får leveret din kodeviser eller kodeoplæser til din egen adresse. 

Hvis du bestiller kodeviseren eller kodeoplæseren til afhentning i Borgerservice, SKAL du bestille en tid i Borgerservice til udleveringen. Bemærk at der kan være ventetid på at få en tid i Borgerservice.

Kan din telefon eller tablet bruge apps, anbefaler vi, at du også har MitID på din telefon eller tablet.

Opret MitID til dine pårørende fra din egen telefon

Hvis du gerne vil hjælpe dine pårørende med at få MitID, så kræver det:

  • At din pårørende har et gyldigt pas med chip.
  • At du har en telefon, der kan scanne passet.
  • At du har MitID appen på din egen telefon. 

Se vejledning på MitID.dk

Borgere, som ikke er digitale og som ikke selv kan bruge MitID, skal ikke have MitID. Du kan som pårørende ikke få fuldmagt til at bruge eller få udleveret en andens MitID.

Du skal i stedet:

  • Kontakte din pårørendes bank, hvis det drejer sig om din pårørendes bankforhold.
  • Søge om en digital fuldmagt, hvis det drejer sig om at benytte offentlige løsninger. Søg om digital fuldmagt 

Husk at din pårørende også kan blive fritaget for digital post fra det offentlige.
Læs om fritagelse for digital post 

Forbered dig inden du møder op i Borgerservice

Det er vigtigt, at du er godt forberedt, da du ellers risikerer, at vi ikke kan hjælpe dig.

Medbringer du ikke gyldig legitimation, kan vi ikke hjælpe dig.

Før vi kan udlevere dit MitID, skal vi have bekræftet din identitet. Det gør vi ved at:

  • Du medbringer gyldig legitimation.
  • Du stilles kontrolspørgsmål fra CPR-registreret.

eller:

  • Du medbringer gyldig legitimation.
  • Du medbringer et vidne, der har gyldig legitimation med og sit MitID.

Husk gyldig legitimation

Læs om legitimation, kontrolspørgsmål og krav til vidnet på MitID.dk

Inden du møder op til din tid i Borgerservice, kan du:

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28