Royal Run i Helsingør
Få information om Royal Run
Vær opmærksom på ejendomsavancebeskatning i forbindelse med salg af en ejendom.
Hvis din grund kan udstykkes til ny selvstændig bebyggelse, kan SKAT kræve, at du skal betale skat af et eventuelt provenu ved salg, også kaldet ejendomsavancebeskatning. Du skal selv redegøre for de forhold, som måtte være en hindring for en udstykning.
I forbindelse med salget af din ejendom kan du bede om en udtalelse fra Helsingør Kommune. Udtalelsen kan SKAT bruge til den videre sagsbehandling i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven.
Helsingør Kommune kan kun udtale sig om udstykningsmulighed for ejendommen efter de arealkrav, der er nævnt i kommuneplan, eventuel lokalplan, byggelov og servitutter, hvor kommunen har påtaleret. Hvorvidt en udstykning er mulig eller forhindret i forhold til anden lovgivning, kan vi kun afgøre på baggrund af et konkret udstykningsforslag.
Sagsbehandlingstiden er cirka 5-10 arbejdsdage. Er du ikke ejer, skal du have en fuldmagt fra ejer for at få en udtalelse. Er du ejendomsmægler, så accepterer vi en underskrevet formidlingsaftale.
Helsingør Kommune har ingen indflydelse på, hvordan hvordan SKAT beregner ejendomsavancebeskatningen. Har du spørgsmål til, hvordan ejendomsavancebeskatningen beregnes, skal du kontakte SKAT.
De generelle regler er:
Ejendommen kan være omfattet af en lokalplan eller deklaration, der fastsætter andre krav til grundstørrelsen eller som måske helt forhindrer en udstykning.
Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk - undlad at skrive følsomme personoplysninger, da din henvendelse kan blive gjort offentligt tilgængelig.