Helsingbo

Hvis du er mellem 16 og 24 år og har en usikker boligsituation, så kan støtte fra Helsingbo måske være en mulighed for dig.

Hvis du er mellem 16 og 24 år og har en usikker boligsituation eller slet ikke noget sted at bo, og har et ønske om at forandre denne situation, så kan støtte fra Helsingbo måske være en mulighed for dig.

I Helsingbo samarbejder du med en ungevejleder med fokus på dine håb og ønsker for fremtiden. Det kan være at sikre en stabil boligsituation og økonomi og understøtte, at du kommer videre med job eller uddannelse samt eventuel behandling. 

Helsingbo hjælper dig med at blive skrevet op til en bolig hos boligselskaberne i Helsingør. Helsingbo har også en række deleboliger til rådighed. Her kan du bo midlertidigt mens du venter på en egnet bolig. I deleboligen træner du, med støtte fra ungevejlederne, i at bo for dig selv – og som en del af et fællesskab med andre unge.

Lyder det interessant for dig?

Hvis du har en sagsbehandler eller kontaktperson i kommunen, skal du kontakte ham/hende og høre mere. Ellers kan du kontakte Helsingbo direkte

Center for Særlig Social Indsats

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: ssi@helsingor.dk - Skriv ikke personfølsomme oplysninger.