Beboerklagenævn

Beboerklagenævnet træffer afgørelser i sager om visse tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger.

Beboerklagenævnet består af:

  • En formand, som er jurist.
  • To andre medlemmer, der begge er sagkyndige i forhold til almene boligforhold.

Lejere og udlejere i almene boliger og visse almene ældreboliger kan bruge nævnet. Hvis du er blevet uenig med udlejer i en sag, kan en af jer indbringe sagen.

Nævnet behandler bl.a. sager om:

  • Formalia ved varslede lejeforhøjelser.
  • Vedligeholdelsesmangler.
  • Fraflytningstvister.
  • Forbedringsarbejder.
  • Husordenssager.
  • Forbrugsregnskaber.

Du skal indbringe sagen skriftligt og vedlægge kopi af nødvendige papirer bl.a. lejekontrakten.

Du skal indbetale 167 kr. i gebyr samtidig med, at du indbringer sagen. Gebyret bedes indbetalt på reg.nr. 9035 konto nr. 4573614432 med angivelse af adresse på lejemålet og mærket "BKN".

Det gør Beboerklagenævnet

Nævnet træffer afgørelse efter at have hørt sagens parter og evt. besigtiget boligen. Nævnets afgørelse kan indbringes for Boligretten.

Skriv til Beboerklagenævnet:

Beboerklagenævnet
Rådhuset
Stengade 59
3000 Helsingør

Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: po@helsingor.dk